”… kom lige forbi din blog, og kom til at tænke på en ting: har du læst erlend loe? hvis ikke, så er det ret fantastisk (og hurtigt gjort). især vil jeg anbefale 'doppler' om en mand, der siger farvel til civilisationen og flytter ud i skoven - omend kun ganske få hundrede meter fra hans og hans kones hus. Der bliver han ven med en elg, som han døber bongo. Den er opkaldt efter mandens far, som godt nok ikke hed bongo, men den slags ting skal man ikke hænge sig i. meget fin bog. han har også skrevet 'naiv.super'. den handler i høj grad om lister, så jeg tænker, at den ville passe godt. de kan begge to købes for 50-60 kr blandt de billige paperbacks i din lokale bogpusher.”
Emil siger alt, hvad der skal siges. Jeg tilføjer bare lidt. Den norske forfatter skriver meget simpelt og direkte om store ting i livet. Som her fra Doppler: "Vi bliver født alene, og vi dør alene. Man kan lige så godt vænne sig til det først som sidst."
Personerne i andre af Loes bøger er ligeledes halvsære personer med deres helt egne tanker om stort og småt. Det hele er leveret med underspillet humor og ironi, hvilket gør det meget skævt og fascinerende.
Jeg har selv Muleum, Naiv.super, Doppler og Kvinden flytter ind stående på boghylden, som jeg knuselsker. Jeg mangler blandt andet at læse Loes seneste bog Kurtby, men den har jeg lige bestilt på biblioteket.
Jeg kan huske første gang, at jeg fik anbefalet Erlend Loe. Det var 2. juledag, og jeg var lige kommet til Jylland efter familiejulehygge på Sjælland. Her sad jeg på en bænk og ventede på bussen i et knugende, koldt Århus. En ældre mand sad ved siden af mig med alle sine julegaver proppet ned i to net. Han læste i en bog af Erlend Loe, som hans datter havde givet ham i julegave. Han havde fået to af hans værker, og ville dele den anden bog med mig, mens vi alligevel sad og ventede. Den gule bus udeblev, og jeg nåede at læse halvdelen af Kvinden flytter ind. Jeg grinte højt, da fortælleren i historien maler sin kærestes cremefarvede kommode bæbrun. Og jeg tænkte meget over bogens budskab om, hvordan vi egentlig lever vores liv og med hvem. Siden da har jeg været forelsket i den norske forfatter (og skylder i øvrigt manden på bænken et tak.)
Min forelskelse voksede efter at have set filmen Nord, som Erlend Loe har skrevet manus til. Den handler helt kort om den smådeprimerede Jomar, der lever et ensomt liv som vagt på en skiløjpe i Norge. Men da han får at vide, at han måske er far til et barn langt oppe nordpå, tager han sin snescooter og suser af sted på et helt uventet eventyr.
Min tidligere kollega, Anna, fra Folkekirkens Nødhjælp boede tæt på Erlend Loe i Oslo. Hun uddyber:
"Jeg boede på en ret stejl bjergskråning, hvor han så ligesom boede nedenfor mig, så hvis jeg gik ud på altanen, kunne jeg næsten se ned til ham. Jeg fandt ud af, hvilket hus han boede i, så nogle gange, hvis jeg gik tur om aftenen, så gik jeg forbi hans hus, for at se om jeg kunne se ham. Men jeg så ham aldrig der."
Jeg ville også lure ind ad Erlend Loes vinduer, hvis jeg kunne.
0 kommentarer:
Send en kommentar