Lysstråler, linje 185 og livet i Nordvest

Solen viser sit varme ansigt for første gang længe, hvilket betød, at jeg hurtigt kastede dynen af mig. Men morgenen trækker nu lange spor, for jeg er bare rykket ind i stuen med dynen. Her bølger lyden fra P3 med Sara Bros rare stemme, mens jeg læser den fine fortælling om den hidtil ukendte, københavnske buschauffør Jan Nielsen i Politikens ibyen-tillæg. Han siger: "Jeg bliver så glad, når jeg skal køre linje 185." Ruten, der kører fra Nørreport til Klampenborg, er Jans yndlingslinje, fordi han får set hele byen. Men linje 69 betyder nu også noget særligt. Det var nemlig på den rute, at han mødte sin kærlighed Rosalie med det smukke, mørke hår. Ved siden af artiklen er en sennepsgul boks: "En typisk dag i Jan Nielsens liv," hvor man blandt andet kan læse, at han står op og får morgenmad klokken 6.30, og senere på dagen klokken 20 læser han. Buschauffør-Jans dag slutter klokken 23.30. Fin-finere-finest.

Min dag snegler sig afsted med kaffe og morgenmad over to omgange. I løbet af formiddagen skal Anne og jeg have feedback på vores feature, som zoomer ind på fordomme om Tønder (i Sønderjylland, red.). Og senere skal vi rode i den kreative kasse og forhåbentlig fiske en fantastisk idé op om ældre, der bor på plejehjem. Gerne indeholdende en menneskelig vinkel om de personer, der ellers bliver proppet ned i samfundets kælder.

På min to-do-liste står også, at jeg skal sende ansøgning til KU, træne, arbejde, støvsuge og købe ind. Men jeg overvejer at stryge et par af de sidste gøremål, nu hvor solen kaster tryllestøv over Nordvest.