torsdag den 19. november 2009

Post-it med bøger

I vil hurtigt finde ud af, at jeg er afhængig af lister og gule lapper. De udgår en fast bestanddel i mit liv. Det er klart noget, jeg har arvet fra min mor. Denne gang er det en liste indeholdende de bøger, jeg skal have læst i løbet af de næste par måneder. Det kom efter, at jeg i går læste det nye nummer af Litteraturmagasinet. Og så begyndte det sådan at krible indeni efter at komme i gang med nogle nye bøger. Jeg er netop blevet færdig med samtalebogen mellem Morten Sabroe og Jørgen Leth med den direkte og vulgære titel 'Det er derfor de knepper så meget i det her land'. Jeg har også lige læst de sidste ord i den livsbekræftende bog 'Sig farvel' af Julia Lahme, der medfører tårevridende puder.

Men nu skal jeg altså have ny inspiration. Jeg er selvfølgelig uden penge ligesom så mange andre, der også kun har SU'en som fast indtægt. Heldigvis har jeg Nørrebro Bibliotek, der er en fantastisk oase med plads til fordybelse og graffiti på væggene. Jeg har bestilt:

Føtexsøen - Lone Aburas (elsker allerede bogens forside og titel)
Eksil - Jacob Ejersbo

Tine Bryld - Gitte Løkkegaard
Rødby-Puttgarden - Helle Helle
Ned til hundene - Helle Helle

Mand i mørke - Paul Auster
Fjerne galakser er kedelige - Lone Hørslev

Jeg har faktisk bestilt nogle af titlerne hjem som lydbøger. Er det noget, der fungerer for jer? Nå ja, jeg kom også til at bestille Den 11. time hjem på DVD. Den er dog først til rådighed om et par måneder. Håber, den kommer engang i januar. For det ville passe smadderfint sammen med, at jeg har fri hele måneden.

Har I andre bøger, I kan anbefale?


3 kommentarer:

Maria Denise sagde ...

Jeg vil anbefale dig at læse "Extremely loud & incredibly close" af Jonathan safran Foer. Er stdaig kun midtvejs, men den er meget dejlig og fyldt med skæve tanker og fine billeder - både fysiske (altså trykt indeni bogen) og mentale.

Og så selvfølgelig "Kære Fucking Dagbog" af Henrik List.

Du må gerne låne Helle Helle-bøgerne af mig, hvis biblioteket lader vente for længe på sig.

Linda sagde ...

Jeg giver dig helt ret, Maria. "Extremely loud and incredibly close" har jeg nemlig læst. Faktisk to gange. Og den er simpelthen så skæppeskøn og voldsom sørgelig. Jeg kan citater fra den i hovedet, fordi den gjorde så stort et indtryk. Lad os lave en bogklub?

'Kære Fucking Dagbog' er jeg næsten helt bange for at læse efter din advarsels-sms om, at sproget derfra smitter i et sådant omfang, at 'Ungeren' og 'Fuckeren' pludselig er hverdagsvendinger i ens ordforråd. Men ved eftertanke pepper det måske bare semesterprojektet lidt op?

Lad os starte en bog-låne-klub. Vil smaddergerne låne Helle Helle.

Julie sagde ...

Hey! lige et tip (hvis du ikke allerede ved det) man kan bl.a. "låne" ejersbos bøger på netlydbog.dk man downloader dem direkte til computeren, meget smart, hurtigt og yderst SU venligt eftersom det er Gratis!

Go' Weekend ;)