
Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg har fået set filmen (500) Days of Summer. I bliver altså nødt til at se den, selvom den er i Blockbuster-kategorien. Jeg tilstår gerne, at mit forhold til filmen er lidt kvalmende. Men opbygningen og den lille ikke-kærlighedshistorie er altså en biograftur værd. Ja, faktisk meget mere værd i min optik. Jeg lover, at den ikke kun er for piger. Filmen er fortalt sådan, at den springer frem og tilbage imellem de 500 dage før, under og efter forholdet med Summer. Jeg har tidligere skrevet uddrag fra anmeldelserne af filmen, så det undlader jeg. Og jeg vil heller ikke gå særligt ind i handlingen udover dette:
Boy meets girl
Boy falls in love
Girl doesn't

Til gengæld bliver jeg altså nødt til at fremhæve mine foretrukne ting, billeder og øjeblikke fra filmen, fordi jeg er så ovenud begejstret for: Summers og Toms fælles tur til Ikea og hele Ikea-seringen (Ikea må bare konkluderes at være en af parforholdets største eksamener), når Tom og Summer udfordrer hinanden og skiftes til at sige penis med opadgående volumen og til sidst råber PENIS udover en park fuld af børn og forældre, lyset i den scene hvor Tom og Summer drikker kaffe sammen i toget, at Tom er tekstforfatter til alverdens halvdumme lykønskningskort, bryllupssangeren med stort-stort og misundelsesværdigt afrohår, Summers ekskæreste ”The puma”, filmens fine grafik der minder om noget fra en tegnefilm, Toms lillesøster der spiller fodbold men endnu vigtigere giver Tom gode råd om kærlighed/Summer, Toms kæmpe tavle i sin lejlighed, kuglepenstegningen af byens arkitektur på Summers arm, bænken med udsigt over byen, Summers 60’-inspirede kjoler og selvfølgelig hele soundtracket med The Smiths, Regina Spektor, Feist, Simon & Garfunkel og Carla Bruni.
Ja, der er mange gode grunde til at se filmen (og jeg lover at stoppe nu med flere opremsninger af andre grunde til at se den. Men kom nu. Se den.) Jeg vil snart fortælle mere om filmen Sin Nombre, som jeg også har set fornyelig.




7 kommentarer:
Du har solgt den til mig - jeg skal se den film. Tak. kh Anette
NB: Hold mig endelig opdateret mht. dit cremevalg og resultatet :o)
ok, må skynde mig at skaffe babysitter! Tak for tip!
Det er en virkelg god film - men jeg synes nu at det vigtigste er, at det for en gang skyld ikke er pigen der er 'offeret' og drengen der er den 'skyldige', det ser man bare alt for tit i film
@ Anette: Det lover jeg at gøre. Og så må du skynde dig at se den snarest.
@ Julia: Kan din søster ikke babysitte en dag - eller måske du skulle tage hende i hånden og se den?
@ R: Det har du helt ret i. Det er en vigtig ting, som jeg glemte. Tak fordi du supplerer.
Jeg er kæmpe-enig! STOR elskede den film.
Du glemte den sjove disclaimer i starten:
"Any resemblance to people living or dead is purely accidental .. Especially you, Jenny Beckman ... Bitch."
x) SÅ god. Ny yndlingsfilm.
@ Samantha: Haha, gud ja. Den havde jeg helt glemt. Jamen altså - vi burde jo lave en helt bog om, hvor fantastisk filmen er.
Glimrende film. Den bedste jeg har set længe. Meget smuk i al sin ro. Desuden er “Darling I don’t know how to tell you this…there is a chinese family in our bathroom” alle pengene værd!
Send en kommentar