De bittesmå ting

Nogle dage går bare med små ting. Så små ting at de næsten er usynlige. Det er måske bare en pæn måde at sige, jeg ikke har lavet det store i dag. Jeg har i hvert fald ikke vundet Nobels fredspris eller fundet en klimaløsning, der gør alle verdens lande tilfredse. Men jeg har da arbejdet på Annes og mit projekt om tre ældres tanker om ensomhed, død, demens og det at blive parkeret på et plejehjem og føle at miste værdi. Jeg erkender gerne, at den opgave for mig virker som verdens navle lige nu. Til arbejdet har jeg haft godt selskab i form af:

Flere små ting: Jeg vil ikke kun skrive om sød musik men også om mad. Jeg burde faktisk skrive meget mere om mad og gøre det til et bevidst træk. For der er virkelig store mængder mad i mit liv. Jeg har fyldt depoterne op med rugbrød med æg og knækbrød med Vesterhavsost (prøv den øko fra Thiese), smoothie lavet af jordbær, banan, vaniljesoya og lidt citron. Efter (megahård og selvdestruktiv) træning spiste vi kyllingfilet med en salat indeholdende rødkål, appelsin, æble, ovnristede mandler vendt i lidt olivenolie, citron og akaciehonning. Det er smaddernemt og godt, bilder jeg mig ind. Og så spiser jeg i øjeblikket så mange klementiner og æbler, at jeg snart formerer mig til et stort klementinæble. Altså hvis det virkelig passer, at man bliver, hvad man spiser.

Jeg bilder mig ind at alle de bittesmå oplevelser lugter af genkendelighed hos jer. Jeg vil i hvert fald fortælle videre om dem. Jeg har hørt et afsnit mere af Paul Austers Mand i mørke, og jeg er fuldstændig grebet af oplæsningen og forsvinder helt ind i den. Det er næsten lige så godt, som da Fru Olsen læste eventyr højt i folkeskolen. Og så har vi her til aften set dokumentaren Vild med Villy. Det får mig til at tænke på, hvem mon hende Karen Poulsen er, der har lavet den personlige beretning og fulgt Villy i to år? Hun lyder ung (opdatering: Ja, hun er 26 år). Det er meget misundelsesværdigt, synes jeg.

Livet findes i de små detaljer. Hvad har dine været i løbet af dagen?