Hver søndag genopdager jeg, at jeg burde have været en kogekone i 50’erne med et godt brugt forklæde bundet om kroppen, som var det en rullepølse. Jeg gemmer nemlig på en indre Camilla Plum eller nok nærmere et brændende ønske om at være velsignet med hendes evner inden for bagning, syltning og dyrkning af alverdens lækre frugter. Jeg er dog langt fra lige så fandenivoldsk som hende, men fru Plum er altså bare ret fantastisk med sit tørklædeturban, og så er hun en ægte kattedame - en god én af slagsen selvfølgelig.
Jeg har også en ustyrlig lyst til at være et mix af bonderøven Frank og hans kæreste Theresa, som efterhånden er blevet folkeeje. Udover deres tiltalende jyske personligheder ville jeg knuselske at eje deres mintgrønne slagbænk fuld af tæpper og patina, hængekøjen fra køkkenet og deres generelle overskud til at lave ketchup, honninghjerter og æblemost fra bunden, ligesom de i løbet af et fingerknips selv fremstiller de smukkeste stearinlys af kasserede rester.
Desværre indeholder jeg ingen af de ingredienser, som de tre seje gør-det-selv-mennesker er lavet af. Det nærmeste jeg kommer er nok den århusianske og smilende Anne fra madprogrammet Annemad. Men trofast sidder jeg altså limet til fjernsynet hver søndag aften, når DR2 sender alle mine favoritprogrammer i træk. Man kan nærmest høre, jeg smiler imens til irritation for andre medseere i stuen. Jeg føler mig bare i utrolig behageligt selskab, når jeg ser dem kokkerere, hamre, sylte, myreknokle, strikke og fortælle om alle deres små drømme og stjernestunder fra køkkenet og haven. Ja, det er nok en tydelig indikator på, at der virkelig findes en gammel, gråhåret dame indeni mig med hang til hjemmedyrkede grøntsager, økologiske simreretter, lav-selv-tegn-og-mal-julekort, kaneture og snittede træ-rangler. Derfor skriver jeg hermed evnerne og tiden på ønskesedlen.
Jeg har et uhæmmet og almenkendt misbrug af DR2. Men hvem synes ikke godt om deres søndage med de bedste glimt fra Roskilde Festival 2009 og Den 11. Time i timevis? Forleden så jeg en fantastisk omgang Univers, der handlede om troen eller mangel på samme. De var på besøg hos et livsbekræftende hospice og senere fulgte kloge, eftertænksomme ord fra biskoppen i Århus samt inspirerende ord fra Hjerne Madsen om, hvor tro og håb gemmer sig i hjernen. Og så er der selvfølgelig altid DR2's Dokumania indeholdende verdens bedste film - fra virkeligheden. Jeg er en meget tilfreds seer, kan I nok høre.
6 kommentarer:
Jeg har også drømt om en bondegård langt væk fra byens lysende neonskilte, benzintåge og juletravlhed i dag. Tænk lige at lave sin egen rangle til drengen! eminent:)
@ Julie: Dejligt at andre jævnaldrende også gemmer på gamle damer i deres kroppe. Gad vide om det er samfundets stress og jagten på karrierelivet, der gør, vi bare hellere vil plukke æbler dagen lang og slå os ned på en bondegård med dyr, børn og hundrede praktiske opgaver.
Om jeg kan følge dig. Derfor faldt jeg også over en ret interessant artikel for et par dage siden på politiken.dk. Den handlede om den her bonderøvdrøm, som vi åbenbart er en del, der deler i dette "innovative" karriereræsende land. Konklusionen på artiklen var, at essensen i denne drøm netop er, at det er en drøm. Hvis vi endelige tog springet og udlevede den helt igennem økologiske drøm, så ville vi sikkert alligevel ende med at kede os og derfor indfinde os søndag aften med DR2 og drømme om, at vi var bonderøven - eller Therese.
Jeg fandt artiklen dejligt tankevækkende og blev enig med mig selv, om jeg allerede er igang med at udleve en realistisk udgave af min indre bonderøv. I provinsen.
Hej Linda, jeg har endnu ikke set nogle bloglege på din blog, men jeg håber at du vil være med i denne her: http://asinsara.blogspot.com/2009/12/tre-ting-om-mig.html
Åh Linda, jeg har en kæreste, som altid sidder klinet til skærmen, når der er Bonderøven - selv er jeg nu mest til fru Plum, fordi hun har sådant et fedt budskab med, at vi smider for meget mad ud - og at det er svineri, fordi det kan bruges til så meget spændende. kh Anette
@ Caroline: Det lyder til, Politiken har helt ret i sin analyse, og det virker som en rigtig, rigtig god måde, I har valgt at gøre det på - en realistisk udgave af bonderøvslivet i provinsen. Glæder mig til at følge det meget mere på din blog.
@ Sara: Jeg har svaret dig på din blog :)
@ Anette: Haha, kan jeg så ikke sidde i stue med din kæreste, når det er? For min kæreste synes ikke, det er et lige så stort hit som mig. Tilgengæld er han vild med Spise med Price. Og ja, hende Plum er altså meget fornuftig i al sin fandenivoldskhed.
Send en kommentar