Selv om jeg troede, weekenden blev lige så fuld af arbejde som forrige, tog den en dejlig drejning. Vi fik nemlig gæster i form af min kærestes forældre og lillebror. Det var et familieeventyr med en økologisk værtindekurv med lækkerier, overnatning i vores to-værelses palæ, kaffe og kage i kilometervis, opdateringer og ordoverskud, gåtur i indre by med politihelikoptere flyvende over hovedet, en håndfuld butiksbesøg, Folkekirkens Nødhjælps store tilløbsstykke af en klimademonstration, kulde helt ind til knoglerne trods solskinsstråler plus snik-snak og søvnighed. Det er lig med decemberhygge til den helt store, skinnende guldmedalje.
Med honninghjerter og orangegrene blev fredag faktisk også dejlig. Min søster og jeg fik nemlig fyldt maven, da vi var på besøg hos min 82-årige mormor.
Når man oplever dejlige ting som disse skal man huske at gemme dem i frakkeforet og tage dem frem, når man skal sove eller bare har brug for dem.
Men eventyret slutter altid, før man regner med det. Tilbage er opgave og opvask. Jeg vil forsøge at komme igennem begge dele her til aften, mens jeg nyder tonerne af Mouritz/Hørslev. Jeg skal huske at dele min forelskelse med jer over Lone Hørslevs digt Nå, lille vovse. Den om hundevesten. Det bliver en anden dag. På min indre to-do-liste står også, at jeg skal sige mange, mange tak for jeres kommentarer. Det er topgodt, og jeg lover at svare jer alle sammen.
2 kommentarer:
Hvor er det fedt med daglige stjernestunder...men allerbedst er det, når de mærkes og værdsættes, som du formår. Jeg skal ha' dykket mere ned i hende Hørslev...tror i øvrigt hun er fast med i et panel på DR2, men ved ikke hvilket. Vil ønske mig noget med hende til jul. kh Anette
@ Anette: Hørslev har vist været med i en del forskelligt efterhånden. Hun er blevet en X-factor-digter/forfatter - måske uden helt at ville det. Men hør, læs og se endelig mere til hende. I øvrigt kommer der i aften også et nyt program på DR Kultur, der hedder Fortællerstemmer. Det skal jeg se.
Man husker at mærke og glæde sig over de små stjernestunder, når livet i en periode har været trist, og døden har været tæt inde under huden. Tak for dine ord, Anette.
Send en kommentar