søndag den 6. december 2009

Familietid?

I denne flette-julehjerter-tid er der på det plejehjem, vi skriver opgave om, ikke mange pårørende, der hiver et par timer ud for at besøge de ældre ansigter i stamtræet. Der er faktisk slet ikke nogen besøgende. Men julen handler vel om at være sammen med sine nærmeste, have tid til hygge og fælles afslapning i sofaerne. Det virker dog mere som om, at de gode tanker bag decembermåned er overgået af påtagede julegaveindkøb, stress der kilder fodsålerne, virvar af julefrokoster, for meget snaps/sild/svinekød og ubetydelige adventsdage. Alt for mange ting der er påklistret julen, og som man mekanisk gør, fordi det er en tradition eller nærmere en vane.

I går fortalte en familiefar i radioen, at han allerede havde mistet overblikket over december og kun glædede sig til, at den var overstået. Gad vide hvor mange der har det sådan. Hvor mange orker at være sammen med den pukkelryggede flere juledage i træk? Jeg har det sådan, at min lille familie betyder det hele, ja alt. Måske er det fordi, vi ikke er så mange tilbage. Men gaverne, juletræet, sangene, kirkebesøget, maden, oppyntningen og generelt alt det dér jule-kransekagefigur har ingen betydning. Med tiden har det mistet sin glans.

Det får mig til at tænke på familiens bånd. I Ekko fortæller Susanne Bier nemlig om sin kommende film Hævnen, der har premiere til august næste år. Den handler endnu engang om familien og de livsvigtige, nære relationer, som vi ikke kan frasige os. I interviewet har Susanne Bier nogle tankevækkende tanker om relationer og måden, vi sorterer i dem på:

”Folk vil gerne være frie og ensomme. Virkelig frie og ensomme. Jeg vil hellere være ufri og ikke-ensom. Og så synes jeg faktisk ikke, at det er dér, friheden ligger. Jeg havde engang en veninde, der skrev i sin adressebog med blyant, så hun kunne viske folk ud igen, når hun ikke så dem mere. Det var en praktisk foranstaltning, synes hun. Der er folk, man ikke ser i hele sit liv, men det dér…. det syntes jeg var en virkelig hård attitude. Jeg tror på, at det er bedre at have mere kærlighed i sit liv, flere mennesker i sit liv, end det er at fravælge. Jeg tror, man har et sjovere liv, hvis man kan bevare et nært forhold til sin eksmand, end hvis man fravælger ham. Hvis man ligesom kan træne den side hos sig selv, bliver livet rigere og bedre."

2 kommentarer:

anette sagde ...

Kære Linda, FANTASTISK indlæg som ramte mig lige i hjertekulen...for hvor har du ret, og hvor er det let at dreje rundt om sig selv i december uden tanke på det, der virkelig tæller. Det, som igen og igen beviseligt gør forskel på lykke og ulykke - nemlig relationerne. Tak fordi du minder os om det - og så vil jeg huske Biers film til august. kh Anette

Linda sagde ...

@ Anette: Ja, man glemmer nogle gange, hvad det egentlig er, der betyder noget. Jeg er slet-slet ikke hellig selv og besøger ikke min mormor nær så meget, som jeg ville ønske. Derfor kan det være godt med en reminder ala Susanne Bier.