Skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive, skrive. Sådan på den der hulemåde hvor man ikke rigtig bemærker, at det sner og hele København demonstrerer. Den sidste skriveproces kræver total afskaffelse af spontane kaffeaftaler, englevingler i sneen, tid til julegaver og sikkert søvn. Hvad skal I?
Fra på næste tirsdag nævner jeg ikke ord mere om den opgave. Men jeg vil alligevel dele de ældre med jer, som jeg har tilbragt meget af min sidste tid sammen med. Filip, Ketty og Lilly fra Dagmargården. Det er mennesker, jeg beundrer for deres indre spræl og vilje til plejehjemslivet anno 2009.
6 kommentarer:
Jeg skal også skrive, skrive, skrive og skrive, men til gengæld laver jeg både overspringshandlinger og spontane ting ind i mellem, så du når med garanti mere end mig ved tastaturet. Rigtig god arbejdslyst ;o) kh Anette
Sikken en dejlig collage. Det virker som en rar opgave, selvom det dog for dig er en opgave = pligt.
Jeg glæder mig meget til at læse den, og vil lige prale med, at jeg endelig fik trykket min egen skrivebums ud. Den splattede ud over hele computerskærmen, men efter at ha' decinficeret det værste med en polsk stavekontrol og nogle opslag på nettet, ser det ud til, at såret heler ganske fint.
Det er noget værre møg at være skriveteenager, når man bare vil være voksen og Morten Sabroe. Men vi skal vel igennem det.
Hørte et P1 interview (OVERSPRING!!) med tegneren Flemming Quist Møller, som sagde, at professionelle tegnere bare er børn, der aldrig holdt op med at tegne. Det er eneste forskel. Hvor alle andre holdt op, fordi de kunne se, at deres tegning ikke lignede noget, blev han bare ved, og som voksen havde han tilsidst øvet sig så meget, at det blev helt okay.
Det, jeg prøver at sige, er, at vi bare skal fortsætte, selvom det ikke ligner noget. Øvelse, øvelse, øvelse! Og gåpåmod. Det er meget vigtigere for succes end gudsbenået, uforklarligt talent. (Det har jeg nemlig OGSÅ hørt på P1 i forbindelse med folk, der opnår succes i deres liv.)
Ja, man kan lære meget på P1, når man prøver at undgå.... nåja, at lære noget... foran sit tomme word-dokument.
@ Anette: Det skal du ikke være sikker på. Selvom jeg i perioder er myreflittig ved computeren, har jeg altså også mindst et par ture i timen, hvor jeg vandrer frem og tilbage ved vinduet og senere sætter et par liter te over :) Men det hjælper at vide, at der er flere derude med mange deadlines op til jul.
@ Maria: Jeg må høre meget mere P1 og blive klog ligesom dig. Tak fordi du deler. Vi må bare blive ved med at øve os, indtil skrivebumsen er modnet. Hvorfor er det billede bare ulækkert men utrolig sigende? Jeg er kun glad for, at du kom i gang med al din ordkrea. Jeg glæder mig til at læse om alle de polakker, du har mødt derude på Ama'r.
Jeg skal også bare holde så meget juleferie!! Har også lige afsluttet et stort projekt så det er velfortjent :-)
Pøj pøj med at få det færdig og aflevet!
@ Provins: Tusind tak. Det hjælper at vide, vi sidder (eller har siddet) mange derude bag computeren og kæmper med opgaver. Og ja, for søren, hvor vi bare fortjener og skal nyde den juleferie.
Hej Linda.
Jeg er helt uvildig og har ikke trykket skrivebumser ud for nylig. Til gengæld faldt jeg over din side og er meget imponeret over dit fantastiske, kreative sprogbrug og din hang til økologi og P1. Det er sjældent, jeg falder over noget, der er så inspirerende og med en så personlig nerve som her på din blog.
MVH
Sara
Send en kommentar