Jeg var noget så begejstret, da jeg første gang besøgte kældercaféen Kalaset på hjørnet af Vendersgade og Nansensgade i indre København. Det er efterhånden mange år siden, men følelsen af begejstring er endnu ikke fordampet. I går rykkede Maria, Lone og jeg igen ind og indtog et lyseblåt klapbord, der var forklædt som noget fra 50’ernes campingboom. På Kalasets farvefyldte vægge hænger loppefund i form af alverdens radioer. Ligeledes er genbrugsmøblementet i forskellige størrelser, og farverne er stjålet fra hele regnbuens palet. Kalaset laver byens bedste bananpandekager med chokolade ovenpå. Den svenskinspirerede café tilbyder også de skønneste skønne supper, friske frugtbomber a la smoothies, en uhyre delikat hummus plus chokoladekager, der er bløde som skyer. Jeg føler mig meget rig efter en eftermiddag i selskab med de to sjove, kloge og kreative piger på én af mine yndlingscaféer i København. Derfor kan jeg selvfølgelig kun anbefale, at du snart smager pandekagerne og helst deler dem med én, der står dit hjerte nær.
lørdag den 30. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)






8 kommentarer:
Ville gi' hva' som helst for et par af de pandekager lige nu...
mhmm det ser godt ud! :-)
http://syret.blogspot.com/
@ Anette: Jeg sender gerne en gang visuelle bananpandekager til dig:)
@ Anna: Åh, de er simpelthen også bare gode. Men også meget vanedannende.
Ej, de billeder er simpelthen for tarvelige - Nu kan jeg ikke tænke på andet resten af dagen. Du skylder vist en opskift på de pangekager..
Det lover jeg ;) Min kærestes opskrift kommer snarest. Og de er altså rasende lækre og stensikre hit herhjemme.
Åh nej jeg konsumerede de lækre pandekager solo, shame on you sultne løve;) hvornår skal vi hygge os igen, mormor-style ?
Kalaset er 100% mit yndlingssted i hele København. Nu har jeg også lyst til pandekager!
@ Lone: Snart. I bedste mormorstil. Jeg glæder mig. Og der skal være meget slik - i bunkevis.
@ Young: Det er i hvert fald også et dejligt sted. Bare ofte også med mange, mange mennesker. Jeg sender nogle pandekager mod dig;)
Send en kommentar