Iransk uretfærdighed og amerikansk kærlighed

Nogle vil måske kalde det et overload. Men ikke desto mindre så jeg i går to dokumentarer, som ramte mig på hver deres måde.

Det var næsten ikke til at holde ud af se på, da Horisont i går bragte BBC-dokumentaren Irans unge ansigt, der foreviger mindet om den iranske kvinde Neda Agha-Soltan. I sommer blev hun skudt under en demonstration i Teherans gader, da hundredvis af især unge iranere protesterede mod præsident Ahmadinejads "valgsejr". Neda blev hurtigt ansigtet på et Iran i oprør, og videoen af hende kom verden rundt via YouTube. Hendes kæreste, familie, veninder og lægen, der forsøgte at redde hende, fortæller om Neda og hendes kamp for et bedre Iran. Videoerne og billederne fra demonstrationerne er tydelige beviser på den uretfærdighed, der konstant udspiller sig i landet.

Nogle gange føles det som om at man ikke kan rumme mere elendighed. Sådan havde jeg det i hvert fald efter Irans unge ansigt. Og på samme måde havde jeg det efter at have set Anders Østergaards Burma VJ og Jørn Stjerneklars En dansker i helvede om Rwandas forfærdeligheder. Jeg blev derfor næsten helt lettet, da DR2 sendte The Devilles om ægteparret Teri og Shawn. De har været sammen i 26 år og virker begge fanget i midaldrende kroppe med teenagedrømme blandet med en tidsboble fra 50'erne og 80'erne. De bor i et pastelfarvet hus i L.A, der både rummer børn, opvask og fortidens skeletter.

Teris og Shawns slogan har altid været, at livet skal være simpelt, fordi ’så meget lort’ hurtigt kan ødelægge det. Men deres forhold er efterhånden begyndt at knage og slå sprækker efter utroskab og ufærdige snakke. Teri ligner allermest en kopi af Marilyn Monroe og dyrker pinup-looket med knaldrød læbestift, dødsmukke kjoler og lyse krøller. Den snart 50-årige kvinde med stort K arbejder som professionel danser/stripper. Manden Shawn er forsanger i et garangepunk-band og bærer læderjakke, højt, mørkt hår og t-shirt med dødningehoveder, alt imens han laver spaghetti med kødboller til deres tre børn.

The Devilles er en billedrig og betagende beretning om årelang kærlighed gennem de obligatoriske sorger og hjertesmil. Om ægteskabets løfter, selviscenesættelse, om når teenagedrømmene får rynker, og om at klamre sig til forelskelsen, der engang var. Som dengang for mange år siden, hvor Shawn fik bank, fordi én hippie-lignende fyr bagte på Teri, og Shawn blev så jaloux og sagde, han skulle lade hans kæreste være. Desværre havde fyren et par skinheads-venner i baghånden, der gav Shawn skaller så tænderne fløj ud af munden på ham. Men hvad gør man ikke for kærligheden?

Se både Irans unge ansigt og The Devilles. Det er tydeligt, at begge dokumentarer er lavet af folk, der arbejder med netop det, der virker for dem.