mandag den 4. januar 2010

Madprojekt i januar-fri-måned-med-overskud


Mad er for mig ikke bare noget, der skal overstås. Det kræver planlægning, tid og de rette råvarer. Selvfølgelig er der også hæsblæsende hverdage og stille søndage, hvor det gerne må gå lidt hurtigt og være nemt. Men jeg har nærmest aldrig lyst til en pizza, burger eller andet fastfood fra den lokale. For jeg bryder mig ikke om den fornemmelse, der indtager hele kroppen efter sådan en omgang. I stedet vil jeg hellere stå ud af sofasløvsindet og selv lave en pizza med kartofler og mozzarella eller burger med friskhakket oksekød og hjemmerørt guacamole. Det er ikke fordi, jeg på nogen måde er hellig, for jeg har altid lyst til chokolade, nybagte boller og en god kage. Men fastfood, slik, sodavand og svinekød er faktisk aldrig gæster i mit køkken.

I januar har jeg et lille projekt i gang med mig og mig selv - i anledningen af at jeg har fri. Jeg vil eksperimentere og lave mad fra nogle af de mange kogebøger, som bugner herhjemme. Nørrebro Bibliotek har nemlig været så søde at låne mig en masse inspirerende og overskuelige bøger som:

Power food – Martin Haugaard Zielke
Sophie Dahls frydefulde fristelser – Sophie Dahl

Spis dig yngre – Thorbjörg Hafsteinsdottir

Opskrifter for livet – Tessa Kiros

Salatværkstedet – Claus Meyer

Suverænt sundt – Sonja Bock og Tina Scheftelowitz
Skøn, sund salat – Lis Høg

Vegetarisk vellyst – Tina Scheftelowitz og Christine Bille Nielsen

Her i blogland er der selvfølgelig også inspiration at hente hos blandt andet:

- Nadia er en medstuderende fra Journalisthøjskolen, som er frygtelig dygtig i køkkenet og laver både nemme og lidt sværere retter. Der er altid garanti for gennemgode opskrifter på hendes blog Foodfanatic. Jeg kan især anbefale den blødende chokoladekage og mudcake (se billede.)

- Birthe har efterhånden meget længe har haft sin fantastiske blog Newyorkerbyheart. Hvis jeg mangler en opskrift, kigger jeg altid her, og jeg er aldrig blevet skuffet.

Urtekrams øko-venner skriver om meget mere end blot mad, men ofte er der mundsavlende opskrifter at finde rundt omkring hos ’vennerne’, der glædeligt deler ud af øko-retter.

- Stine opdaterer desværre ikke så ofte sin blog, men det gør faktisk ingenting. For når hun så deler sine madopskrifter, er de altid sikre vindere, der ofte er både hurtige at lave og smager med stort S, som for eksempel disse tigerrejer med aioli lavet med kærlig hånd (se billede.)


Andre steder i cyberspace:

Opskrifter fra Annemads programmer

Opskrifter fra Spise med Prices programmer

Magasinet Mad er spækket med lækre, lette opskrifter

Kender I til andre gode steder/bøger/opskrifter? Jeg er selv afhængig af Politikens sektion MAD, der følger med hver søndag.

Jeg omdanner ikke simpel dagbog til en madblog, men jeg skal nok dele eventyrlige retter med jer ind imellem.

4 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Tak for omtalen og så må jeg bare lige skrive, at de rejer ser fabelagtige ud, dem må jeg helt sikkert have lavet :-)

mange hilsner
Birthe

rudegirls sagde ...

Hej Linda.

Jeg har det på samme måde med mad og fastfood så jeg glæder mig til at tjekke din links ud, jeg har nemlig ikke dyrket madblogs nok. Kan dog sige at jeg er glad for suverænt sundt bogen, lette hurtige velsmagendene opskrifer.

Kh. Sigga

rudegirls sagde ...

-lidt mange stavefejl kan jeg se! Sorry

anette sagde ...

Uhhhh tak for konge-tips, Linda. Jeg VIL prøve Salatværkstedet. Skal ha' fundet nogle mættende grønsagsretter, som også smager godt, ser godt ud og er til at finde ud af ;o) kh Anette