Det var til tider helt surrealistisk at overvære de to barndomsvenner. Pigen Romy Madley Croft stod på scenen i en rå lædervest, oversize T-shirt, kropsnære gamacher, Dr. Martens støvler og kortklippet hår - alt i sort kun brudt af lange, tynde sølvkæder hængende om halsen sammen med guitaren.
Oliver Sim havde fået limet en rullekravebluse og stramme jeans på, og var derudover iført et bælte i bedste 90’er stil, Dr. Martens støvler samt kortklippet hår – også kun i sort tilsat noget nær de samme halskæder som hendes.
Hun har nogle maskuline træk, han har nogle feminine, og på den måde smelter de sammen i deres androgyne udseende. Stemmerne er til gengæld meget forskellige. Hun har en blid stemme, han har en dyb mandestemme. De er virkelig den lækreste duo, jeg længe har hørt. Det er helt utroligt, at de sortklædte sjæle blot er 20 år og kun har et album på cv’et.
Jamie Smith er tredje medlem. Han minder allermest om en excentrisk alt-mulig-mand indenfor elektronikken. Den storkrøllede fyr lavede himmelske lyde på en håndspillet trommemaskine og en miniudgave af et keyboard.
Jeg blev forført af de tre mennesker på scenen, deres perfektionisme og originalitet, deres lavmælthed kun afbrudt af ”This is our first time in Copenhagen” og inderligheden i coverversionen af Teardrops og deres Crystalised. De brænder sig fast indeni med følelsen af en udefinerbar længsel.
The Xx supplerer hinanden på en fortryllende måde, og alle detaljerne tilsammen gjorde aftenen til en sublim oplevelse. I hvert fald hvis man formåede at forsvinde ind i en bobleverden, hvor man var alene med bandet fra London og ikke med et snakkende, københavnsk publikum. Deres smukke og følelsestunge sange fortjener nærmere en lille sal og en anden atmosfære. Måske de aldrig skulle have rykket koncerten fra Lille Vega.
6 kommentarer:
Lyder som om Lille Vega havde været bedre - men sikke en super oplevelse du fik alligevel...og cool fotos. ;o) Anette
Så vidt jeg kan forstå på både dit og Samanthas indlæg, så tror jeg næsten at Lille Vega havde været mere oplagt. Det er sådan intim sal. På den anden side, ærger jeg mig over ikke at have vist at dette band eksisterede! Deres musik er nærmest beroliggende, og giver en dejlig elektrisk følelse gennem kroppen.
Lækre billeder, og virkelig godt beskrevet! Jeg havde det på samme måde, foran og ved siden af mig, var der mennesker der var i konstant samtale, og jeg undrede mig over, hvorfor de egentlig var til koncerten!? Men som dig blev jeg også fortryllet af bandet; det var en utrolig god koncert! Jeg var især vild med den elektronisk crescendo der afsluttede koncerten (før ekstranummeret).
Jeg er også enig, de burde have spillet i Lille Vega. Det ser ud som om at I har stået lige oven over os, vi stod i venstre side helt forrest. Det virkede dog som om de ikke helt selv kunne finde ud af om det skulle være low key eller lidt mere up tempo indimellem, den sindssygt voldsomme bas var ved at blæse os væk og ødelagde et par numre for mig, da jeg stod lige ved højtaleren og slet ikke kunne abstrahere fra det. Ligesom da han lige havde en lille (unødvendig, synes jeg) session med de trommesticks og high-hatten.
Ps. Hans bukser var meget stramme, der var tendens til camel toe. Mine billeder derfra siger det hele ;)
Anette: Tak ;) Og ja, jeg kæmpede virkelig for at undgå at vrisse af mine unge sidemænds konstante snak, og jeg endte heldigvis med en dejlig-dejlig aften i godt engelsk selskab.
@ Medine: Helt sikkert - Lille Vega havde gjort en stor forskel. Jeg er spændt på, hvordan deres koncert i Århus har været. Jeg forestiller mig, den var bedre dér, fordi Voxhall minder lidt om Lille Vegas intimitet. Godt, du har fået lyttet til deres musik og opnået samme følelse, som også styrter gennem min krop, når jeg hører dem:)
Simone: Irriterende du oplevede det samme. Men godt, du også kunne forsvinde ind i en anden ikke-snakkende verden og nyde tonerne og sangen. Jeg synes virkelig, at mange af deres numre kom flot til udtryk live.
@ Sam: Jeg glæder mig til at se dine billeder fra koncerten, for ja - han havde nemlig en lille camel toe, ad-ad ;) Jeg synes dog, hans trommeamok var supersejt, og jeg var godt underholdt af det. Til gengæld var jeg også træt af bassen til tider.
Smuk, sanselig og sandfærdig beskrivelse. Jeg formåede desværre ikke at forsvinde ind i den bobleverden, du skriver om, og som bandet fortjener. Dertil var støjen fra de andre koncertgængere for massiv og min plads i mængden for ringe. Ærgerligt. Men mon ikke The xx og jeg selv har masser af gode år i os endnu, og mon ikke vi mødes igen. Jeg tror det;-)
Send en kommentar