mandag den 15. februar 2010

Boller op og boller ned




Jeg fortsætter åbenbart ned ad barndommens gade. For lørdagens fastelavnsfest var et velkendt tilbageblik til bid-til-bolle-konkurrence, en tønde proppet med Big Ben-karameller, ansigtsmaling og masser af konfetti. Og så var der selvfølgelig alle de fine udklædninger. Blandt gæsterne var blandt andet David Bowie, Lady Gaga, Space-Barbie, Britney Spears, John Lennon og Yoko Ono. Selv følte jeg mig uhyggelig godt tilpas i rollen som mormor iklædt blondeskjorte, blomstret vest, briller i guldsnor, håret sat i en stram knold, mørkerød læbestift, sutsko og godter (rosiner) i tasken til de unge mennesker. Som billedet viser var parret 'kat og tønde' også repræsenteret.

Har du mon fejret fastelavn? Hvis man bare har spist sig mæt i fastelavnsboller, gælder det også.

4 kommentarer:

Mathilde sagde ...

Iiih det var sådan en go fest!! Er stadig lidt mærket efter al den dans og råben til Bad Romance :P. Du var en fiiiin mormor!

Linda sagde ...

@ Mathilde: Bare du ikke er mærket på samme måde som Samantha ;) Og du var en flot, flot Lady Gaga.

Samantha sagde ...

Ja, tak for sidst, det var rigtig sjovt og jeg har først i dag fundet ud af at Mormor havde gemt honningen i skabet. Håber at teen smagte godt ;)'

Vi må også lige lægge nogle billeder derfra ind på bloggen!

Linda sagde ...

@ Samantha: Satte jeg den ikke bare på plads? ;) Den var supergod. Og ja, tusind tak for en hyggelig aften.