1.
her er
stille tyst
jeg: tung
forandret
2.
Jeg er drømmende
hvor er hun
min fugl, mit kød, mit hjerte
hvor er hun
jeg savner min
søsters stemme
drømmen runger
17.
og da blev alt sort
og det blev hvidt
og det lyste
og det
slukkede ilden
og det var ikke nat
og det var ikke dag
18.
jeg er vågnende:
det der gør os ondt
kan antage mange former
og vreden, den jagende smerte
så stor at den letter
og bliver let
og forgængelig
som om verden selv
fornægter det ubærlige
og derfor forvandler os
til en drøm om mørke og fugle
Naja Marie Aidt (Samlede digte 1991-2008)
6 kommentarer:
Smerteligt. Smukt, Linda.
Wow. Flot opbygget, og utrolig rørende, på sådan en trist men inspirerende måde.
@ Anette: Helt ufattelig smerteligt. Jeg græd første gang, jeg læste det. Beklager jeg har brudt det op på den måde, men jeg vidste ikke lige, hvor meget man som blog-læser orkede.
@ Simone: Ja, helt vildt. Jeg er virkelig vild med hele den digtsamling. Forfærdelig trist og pokkers inspirerende, nemlig.
Jeg er lidt ked af at jeg var så længe om at varme op overfor Naja Marie Aidt. Syntes i gymnasiet at det var for skabagtigt skrevet, for meget beskrivelse og for lidt reel handling, men heldigvis er jeg blevet klogere. Kan især godt lide 'Bavian'.
@ Rikke: Det var jeg faktisk også, selvom jeg ret hurtig læste hendes Bavian, da den kom ud. Men du skal virkelig reservere hendes samlede digte på biblioteket. Jeg lover dig, du ikke vil blive skuffet - medmindre du allerede har været den igennem:)
Send en kommentar