
Mine fødder har i dag fået særlig opmærksomhed. Jeg har nemlig fået zoneterapi. Jeg har tidligere og med gode resultater prøvet akupunktur og fysioterapi, men jeg ville prøve noget nyt. Jeg blev modtaget i rare omgivelser hos Ukrudt på Nørrebro med urtete, vand og levende lys. Efter en samtale og tætskrevet journal kunne jeg hoppe under tæppet og blotte tæerne. Behandlingen var særdeles behagelig. Jeg havde ellers læst, at det godt kunne gøre ondt. Der bølgede varme strømme op gennem kroppen for hver nyt punkt, der blev berørt, samtidig med at jeg frøs, så jeg rystede. Trætheden, udmattelsen og udrensningen kom væltende straks efter, jeg havde forladt briksen. Jeg følte mig som én, der havde brugt hver lille muskel i kroppen og kæmpet mig igennem et marathon. En lille lur og et par liter vand senere er jeg fyldt af velvære og ny energi. Det er allerede et lyspunkt for mig, at jeg skal tilbage om to uger. Hvad er dine erfaringer med alternativ behandling?




5 kommentarer:
Det lyder rart! Jeg tror stadig Body sds bliver betegnet som alternativ - jeg har fået regelmæssige behandlinger i 1½ år og er virkelig glad for det. Jeg har en dårlig ryg, som har nydt godt af behandlingerne og fungerer bedre end den har gjort i en del år.
P.s. Ukrudt er jo den bedsteste helsekost, så hyggelig og fin!
Enig med Superhelten i, at det både lyder rart, men sørensuseme også effektivt. Jeg har også prøvet zoneterapi (hos en i Kbh jeg ikke husker navnet på) - og behandlingen hjalp, men alligevel er det ikke blevet til en regelmæssig ting. kh Anette
Mine egne er faktisk ikke eksisterende. Men til gengæld kan jeg da lige dele min lille niece (på et halvt år)'s erfaringer. Hun syntes nemlig det var skide dejligt, og det var faktisk også hos ukrudt hun var... ;)
Dejligt at I deler jeres erfaringer/eller nieces erfaringer :) Og jaaa, Ukrudt er den fineste helsekostbutik på Sjælland. Heksekosten i Silkeborg er derimod den bedste i Jylland.
Akupunktur har jeg prøvet, og det var ikke just noget, jeg var begejstret for - mildesttalt overhovedet ikke begejstret for. Desværre. Det er jo unfair for dem, at jeg er så skeptisk over for den slags, men ikke synderligt overbevisende, når jeg ender med at gå derfra med smerter i fødder og hænder uden at have følt den mindste forskel. Snarere en forværring af min tilstand, så jeg måtte være sengeliggende.
Sådan kan det jo gå.;)
- Xazal G.
Send en kommentar