September har for længst vinket goddag og krammet os alle velkomne i dens mørke favn. I dag kunne jeg rigtig mærke efteråret. Vist savner jeg allerede cykelture gennem det lune Nørrebro; kirsebær og jordbær, luftkys fra solen, bare fødder og is. Hvert eneste år virker det nemlig som om, der er helt og aldeles uoverskuelig lang tid til næste gang. Men jeg holder også en lille-bitte-smule-kun-lidt-meget af søde september og de næste kolde måneder, vi går i møde. Hvorfor? Mit første bud i en føljeton kommer lige her:
# 1: Varm kakao med flødeskum er et ekko af hygge. Det nydes bedst med et stykke yndlingsperson, og så passer det frygtelig godt sammen med Det Elektriske Barometers melankolske klang og uldne tæpper.
5 kommentarer:
åååh, varm kakao <3
jeg ser også frem til vinter. medmindre det bli'r sådan en fimbul-vinter som sidste år. det er måske lidt i overkanten.
Jeg ser også ekstremt meget frem til vinter, med tunge dyner, mørke eftermiddage og gode film. Og nåja, selvfølgelig - varm kakao!
Elsker småtingslykke og din evne til at spotte den ud for os.
Nej tak til vinter, men jeg siger også ja tak til efteråret. Det er dejligt, at man igen får lov til at blive lidt mere indadvendt. Og vind i håret og halstørklæder.
Og naturligvis varm kakao:)
Ditte
Og jeg glæder mig til hygge med min familie og til vores lille nye familiemedlem kommer :-)
Send en kommentar