søndag den 10. oktober 2010

Søndage









Søndagen stod i kunstens tegn på Glyptoteket. Jeg cykler nærmest dagligt forbi, alligevel har vi skulle tage tilløb til at få det gjort. Rigtig perfekt efterårscykelvejr og gratis søndagsentré var åbenbart det, der skulle til.

Omgivelserne er i sig selv afsindig smukke, og jeg fik genopdaget min beundring af Ægyptens kultur. Glyptoteket er ikke kun lig med et kærlighedsforhold til klassiske samlinger og moderne værker. Der er også stimulans til ganen i form af Mette Blomsterbergs søde desserter og en gennemført gåtur gennem flora.

God fornøjelse med resten af den solbeskinnende søndag. Det bliver ikke meget bedre.

10 kommentarer:

Emma sagde ...

Ej Linda! Du skulle da have sagt, at du var på Glyptoteket. Jeg var på arbejde i dag.

Linda sagde ...

@ Emma: Æv, jeg ville faktisk også have spurgt efter dig i caféen, men der var simpelthen en meterlang kø og glubske kvinder. Jeg må have det tilgode?

Emma sagde ...

Så I spiste slet ikke kage? Det var godt! Så må du komme igen en anden gang. Der er rabat på entréen med pluskort (så er det vist 40 kr.), og hverdagene er MEGET roligere og rarere end søndagene (søndage er sindssyge).

Anette sagde ...

ELSKER Glyptoteket, men det er for længe siden jeg har været der. Og kagerne og Blomsterberg lokker.

Paws & Claws sagde ...

Ih, fantastisk billeder, fantastisk stemninger, det ligner og lyder som en fantastisk søndag :)

Linda sagde ...

@ Emma: Ingen kager - helt utroligt at forestille sig faktisk. Dog bagte jeg en kæmpe omgang brownies, da vi kom hjem for at kompensere. Altså man får rabat på entré med Politikens pluskort? Ikke på kagerne, vel? ;)

Emma sagde ...

Hehe nej, kun på entréen. Godt du bagte brownies som kompensation! Mmm, brownies.

fasterfis sagde ...

Uh flødeskumshår på det øverste billede! Gips og marmor er ret sejt. Og det er altid dejligt derinde synes jeg!

Ida Nielsen sagde ...

Et af de mange fantastiske steder i København som jeg gerne vil se! Ser smukt ud!

Lykke Port sagde ...

Smukt! Og det samme er Agnes Obel. Skøøønne toner. Tak igen Linda