søndag den 31. oktober 2010

Spiselige spøgelser

Det er ikke til at undgå at bemærke, at det er Allehelgensaften - eller Halloween. Naboen stod nemlig tidligere i dracula-kostume på altanen og røg, og på gaderne er man ved at skvatte over kæmpegræskar alle steder.

Selvom jeg ikke er meget for hekse, genfærd eller mørkets magter, har der alligevel sneget sig et spøgelse ind herhjemme.

Summerbirds spiselige af slagsen med citron og lakridsskum og overtrukket med et lag mørkt chokolade. Til slut overtrukket et lag(en) af hvid chokolade. Langsomt bliver jeg overtalt til at synes særligt godt om spiselige traditioner. Hvad med dig?

2 kommentarer:

Malene sagde ...

Mums! Så kan halloween bare komme an, hvis det er i den slags forklædning ;)
Herhjemme går vi ikke op i halloween. Vi ser allerhøjst en uhyggelig film ;)

Karen sagde ...

Uhm, den flødebolle ser god ud! Jeg var også lige-ved-og-næsten ved at købe dem, men holdt mig i skindet.

Jeg fejrer ikke halloween, men har dog planer om at lave bagt hokkaido-græskar til aftensmad! Mest fordi de er i sæson og nu kan fås dyrket i Danmark.