

Jeg kunne ikke længere stå for Mettes rustiske brød, så selv om jeg burde pakke og slet ikke har brug for brød lige nu, blandede jeg noget gær, vand og mel sammen nærmest midt om natten. Heldigvis havde jeg Mette med mig på en mail-hotline, som kunne hjælpe mig gennem bagningens kunst på trods af, at hun med sine egne ord "jo ikke er bager."
Dejen, der ikke skulle i køleskabet natten over, var blevet godt halvsur næste morgen og havde formået at boble over kanten på skålen. På køkkenbordet forvandlede den store klump sig til et levende dejmonster, der langsomt fordelte sig udover hele bordpladen. Meget mel senere lykkedes det heldigvis at forvandle det til til to dejkugler. Lejligheden blev også til et stort dampbad, da jeg havde puttet en dyb bageplade med vand nederst i den brandvarme ovn.
Men altså; brødet blev fantastisk. Og vi har virkelig meget af det, hvis du skulle stå og mangle noget.
Prøv selv hvis du tør og find opskriften hos Mettes Ungt blod.




5 kommentarer:
Nøj, det ser fancy-Emmery-agtigt ud. Jeg laver også noget, der kommer i køleskabet (dej altså), men jeg får ikke det look, som du her præsterer. Det vil jeg gøre noget ved.
Mmmmmm, hvor ser det godt ud! Da jeg flyttede herhen, var jeg sikker på, at jeg ville bage hele tiden - jeg havde planer om både rugbrød og surdejshvedebrød, men så fik jeg arbejde på caféen, og nu har vi altid brød derfra, så det slet ikke kan betale sig at bage. Egentlig ærgerligt - men også luksus, selvfølgelig.
Hold da op, det er ærgeligt du er på vej på tur, fordi jeg har lyst til at suse hen til dig og spise alt dit brød!
Rigtig godt tur til London!!!!! Uha, alt det fibe du skal se!
Godt fundet, jeg har ændret navnet igen, men nu kan nok godt gætte hvem jeg er :) sikke mange indlæg, jeg skal have fuldt op på herinde :)
Mmm, det ser godt ud.
Hvornår rejser I? Jeg har jo ikke fået lavet en liste til dig endnu, men jeg har vist heller ikke så mange guldkorn endda, og så lyder det også som om I allerede er rimelig velforberedte ;)
Send en kommentar