torsdag den 18. november 2010

Gode Goods, afsnit II

I ét af mine spæde blogindlæg og for snart et år siden skrev jeg om den gode Goods på Østerbro, der er et fysisk mirakelsted for mænd. Heldigvis får jeg stadig lov til at komme med på besøg hos Kasper, der ejer tøjbutikken. For her er altid et eller andet, jeg kan forelske mig i, selvom jeg desværre ikke er den primære målgruppe.

Og se nu bare her, hvad jeg fandt i dag.


Rå scenelamper fra DR's fortid som har rundet de 40-50 år. Så er der chance for at suge masser af lys til sig i vintermørket, uden de er blændende, og jeg vil mene, de kan passe ind i næsten alle stuer, når den hos Goods kan stå under et bord i et lille lokale. Det bedste af det hele er næsten, at de nu er til salg. Seks scenelamper der alle kan erhverves for overkommelige penge.


Jeg kastede mig også over en anden meget, meget lækker sag fra Ally Capellino, som sidder solidt og godt på min ryg, hvilket jeg tolker som yderst positivt for vores forhåbentlige fremtidige venskab.

6 kommentarer:

Karen sagde ...

Åhh.. deres tasker er de skønneste. Jeg har faktisk selv et par stykker derfra og jeg bruger dem dagligt. Kan kun varmt anbefales. Hvilken har du kig på?

Linda sagde ...

@ Karen: Et par stykker? Det lyder godt nok dejligt. Godt med en lun anbefaling, selvom jeg næsten ikke tvivler på kvaliteten. Jeg har kig på denne fine-fine rygsæk; http://goodscph.myshopify.com/products/ally-capellino-alisdair-blue-check

fasterfis sagde ...

Øj fine tasker, meget hyggelige!

anette sagde ...

Sådan en scenelampe ville passe perfekt hjemme hos mig.

julie sagde ...

Perfekt inspiration til forestående julegaveindkøb!
Hvad koster sådan en sej lampe?

Kram

Linda sagde ...

@ Anette og Julie: Tjek - den ville også passe perfekt ind herhjemme. En lampe koster 2500 kroner. I andre butikker er prisen 6000 kroner.