
Modsat mine normale søndage i sneglefart og med søndagssløvsind er denne i højt gear, for jeg har en bunke, jeg skal nå. Jeg har derfor sat Lucy Love på, der giver vind i håret og appellerer til dans på bordene.
Hun er sej. Hun er min musiker-superkvinde, når det altså ikke lige er den sædvanlige og bløde Barometer-liste, der optager mig.
PS: Hvis du også nærmest trækker vejret gennem din iPod, skal du love dig selv at læse frøken Idas inspirerende tekster i Soundvenue og på hendes rare skriveblok. Over en kop juice læste jeg i går hendes ikke-nye interview med Twin Shadow, og det var et ekko af kreativ leg. Kom, kom, kom.




4 kommentarer:
Ih, Linda!
Bliver helt flov af ydmyghed, men kan ikke lade være et smile stort. Passende at jeg sidder og forbereder interview med Sun Airway til i morgen.
Arbejdsgiveren har nævnt dem her:
http://www.soundvenue.com/nyheder/2010/11/09/breakin-sound-sun-airway
Det er fin-fin musik :)
Søndagskram til dig.
Lucy Love er en sej dame :)
Orv, så må du være helt glad over at Lucy er med i Barometret i aften? :)
@ Ida: Ingen grund til flovhed her. Seje damer skal på fluks på bloggen :) Glæder mig til at læse dine ord om Sun Airway.
@ Samantha: Særdeles glad, kan du tro. Men jeg har bestemt også mange andre favoritter fra toppen af sidste uges liste.
Send en kommentar