torsdag den 30. december 2010

Klar-pirat-start;



... til en dag & aften ganske som vi ønsker den i år. I nærvær og nærhed med hinanden, sushi, sød hvidvin og kærlighedschokoladekage. Helt fri for koder og forklædninger.

Jeg vil gerne høre om din nytårsaften med eller uden pangfarver og knaldperler, hvis du har tid. Og ellers bare engang i løbet af i morgen når du alligevel gnider søvnen ud af øjene og tager en zappetur i web-land. Ha' en knusgod aften, og ... mit mormorlignende-hjerte fristes til at sige noget, men jeg gør det ikke.

10 kommentarer:

Anja Dalby sagde ...

Åh søde Linda, tak for alle dine vidunderlige indlæg i år. Jeg er virkelig glad og taknemmelig for at have lært dig at kende gennem det fantastiske www.

I aften laver vi burgere til 2 præteenagedrenge, og til os selv, sushi. De har bestilt ris ala mande til dessert, så det er jeg i gang med at koge. Vi er hjemme til vi ikke orker mere, måske tager min mand til fest i Århus, måske lader han være. Måske går jeg i seng kl. 23, måske ikke. Måske tager vi til den store fest oppe i det største af fælleshusene, med disco og drinks og en nytårsrevy endda. Der er mange muligheder, det er en smuk dag og jeg glæder mig så meget til det hele. Mange kram til dig, og godt nytår.

Superhelten sagde ...

Først tak for 2010 - jeg glæder mig til at følge med i 2011 også :)

Min nytårsaften står på lækker mad, godt selskab af fire venner (+ et barn og en hund), hygge og afslapning.
Det passer meget godt ind i mit sygdomsramte liv + jeg aldrig rigtig har været så glad for nytårsaften.

Men i år glæder jeg mig :)

fasterfis sagde ...

Jeg kan viiiirkeligt godt lide dit mormor agtige hjerte, sådan et render jeg jo selv rundt med og det er hyggeligt at have mødt et tilsvarende!

Jeg skal spise middag med min veninde, hendes kæreste og vores fælles veninde. Stille og roligt og sikkert pisse sjovt, for de er nogle sjovhedsdamer! Jiir. Men det ved vi jo nok meget mere om i morgen! Godt nytår igen!

Anonym sagde ...

Kære Linda. Tusind tak for den bedste blog ever. Mit nytårsønske er at du fortsætter med at blogge :) den er så dejlig at læse og følge hver dag. Tak.

I aften skal min kæreste og jeg spise hos min forældre sammen med en masse gode venner. Efter maden kører vi hen til kærestens store venneflok på landet og fejrer nytåret med en kæmpe fest, champagne, fyrværkeri og gode snakke indtil vi falder i søvn i sofaen, ha ha :)

Godt nytår.
Knus Katrine

Ida Rud sagde ...

Søde Linda,

Jeg er desværre blevet syg, men har jeg det bedre om nogle timer, skal jeg med min veninde og symfoniorkestret på kanetur over de snedækkede marker, efterfulgt af østrigsk middag - og så står den nok på søvn.

Håber du får et mere end godt nytår!
Knus Ida

Malene sagde ...

Tak for dine altid dejlige og berigende ord, Linda. Jeg glæder mig til at læse og se mere i 2011.
Med hvalp i huset bliver det til en meget stille og rolig nytårsaften med kæreste og god mad herhjemme.
Håber du får en aften lige efter dit hjerte :)

ohhhappy sagde ...

Jeg skal holde nytår ude på mit gamle kollegie, med god mad og søde mennesker. Det glæder jeg mig til.
Det bliver nok lidt stille og rolig for mit vedkommende, da der (forhåbentlig) skal eksamenslæses i morgen. Men det er helt fint, er alligevel ikke den store fan af nytår.
Sushi+chokoladekage lyder altså også godt. Overvejer lidt at sende min kæreste ud efter noget nytårsdags-sushi til hans eksamenslæsende kæreste i morgen...
Tak for en fin blog, det er altid så rart, at kigge forbi "hos dig"!
Og godt nytår!

Karne sagde ...

Godt nytår Linda. Det lyder som dejlige planer for en god indgang til det nye år.
Jeg har fejret nytår med gode venner, og højdepunktet var helt klart 360 graders udsigt over festfyrværkeriet og Københavns tage fra tagterrassen! Det var en super oplevelse og en særlig fornemmelse, man kan gemme længe indeni.

Ser frem til dine skriblerier i det nye år :-)

Marian N. Larsen sagde ...

Fra mårmår til en mormor =) Lyder som en dejlig hyggelig og varm aften... håber du kom godt ind i 2011.

Jeg fik det lækreste nytårsmad i selskab med min gode veninde i Aalborg og hendes to hunde, der ikke er så pjattede med fyrværkeri. Vi gav den gas med maden, vinen og spillede lidt dancefit wii, så jeg har en ret øm højre arm idag! Kl. 00.23 var det godnat for os. Stille og rolig start på det nye år.

TAK for din dejlige blog!

Hav en god 1. januar aften!

Kher Marian

linda; sagde ...

@ tak fordi i deler jeres nytårsaften med mig. det lyder magisk på hver sin måde. store eller små fester - det er efterhånden underordnet. bare de der yndlingsmennesker er omkring én. håber i alle får et sundt, smukt og tilfredsstillende 2011. jeg ser frem til at møde flere af jer i løbet af året.