
Dette er min ultimative 2011-følgesvend i streger & sjov. Kalenderen er spækket med tegninger fra projektet 'A drawing a day keeps the doctor away,' som den kreative kunstner Lisa Lundø Strøander selv har døbt det. Jeg sætter sådan pris på at blive lukket ind i hendes fiurlige univers. Kalenderen er allerede i fin harmoni med min køkkenvæg, og jeg kigger på den flere gange om dagen samt sender den genkendelige hovedrolleindehaver store smil. Især når hun nedkæmper onde bananfluer, er fanget i inspirationsforladthed og nyder småtingslykken på en græsplet med hr. andrik.

Jeg havde i slutningen af 2009 næsten samme idé som Lisa. Jeg har dog erstattet sirlige tegnestreger med kulsorte bogstaver herpå skriveblokkens onlineudgave. Der har både været ord i en fart og de mere stillestående af slagsen i mikrolængde og snegletempo. Der er intet nyt i skriveglade sjæle i den virtuelle verden. Til gengæld er det for mig the perfect match, og jeg må ha' poterne i vejret.

Gennem blogverdenen er jeg nemlig rendt ind i seje piger + kvinder med hver deres tiltrækkende personlighed. Og så er I endda søde som små kransekagestykker. I/du/jer/mange fortjener tusindvis powerkram og perlepladehjerter. Sød musik er for længst opstået, og jeg sender store takkesalmer for hele året, der løb afsted.




10 kommentarer:
og jeg er evigglad for, at jeg er stødt på netop dig og din blog. De skønneste ord, de fineste billeder og den sejeste inspiration. Så; tak selv!
Ej for fanden Linda..... Var slet ikke klar over at dig var dig, din blog har jeg da fulgt længe, og så er du helt hemmelig i min butik!
RIGTIG GODT NYTÅR.... og jov jov, eks-sviger-famillien er et arvestykke som jeg egentlig er ret så glad for! ;-)
Du kan selv være sød, Linda!
Hvor får man mon fat i sådan en fin kalender?
Godt nytår :)
@ pernille; helt & aldeles tak - og lige retur til dig, i lige måde.
@ lea; helt hemmelig - næsten. nu har jeg i hvert fald hevet masken fuldstændig af. håber i får et særdeles godt nytår. og pas på din datters lånte vibskov-jakke ikke futter af sammen med knaldperlerne;) jeg vender tilbage med hende søster + ønskeæsker
@ emma; du kan selv være allersejest.
@ camilla; også smaddergodt nytår til dig. jeg har købt den hos min sædvanlige yndlingspusher i jægersborggade - eller lige her www.butikcmyk.dk/butik/
Uh, Linda også tak til dig for at gøre det meget sjovere og rare at blogge og gå på blogopdagelse! Det er en fest at kigge forbi dig på mine daglige runder!
Rigtigt godt nytår, jeg håber det bliver alletiders og godt og sundt og lykkeligt!
Kære Linda,
Jeg er også taknemmelig for at have mødt dig i den virtuelle verden. Tænk, jeg har kun blogget i en tre måneders tid...
I 2011 mødes vi i den virkelige verden :)
TAK for dine fantastiske billeder, ord, skriblerier, tanker, ideer og anden daglig inspiration. Jeg bliver så glad når jeg klikker forbi din herlige blog...
Virtulle venskaber rocks og jeg glæder mig til at følge dig i 2011 også.
Nytårsklemmer,
Marian - sprængfyldt med nyt brændstof til 2011
Hej Linda tak for tippet med kalenderen...den må jeg eje :)
Godt nytår fra Århus!!
I øvrigt så glemte jeg at skrive at jeg har en funky giveaway på min blog lige nu :)
www.caterina.dk/giveaway
Send en kommentar