




Det her brødprojekt er muligvis tilsvarende at ha' en hund. Boble, lufte, pleje og sove - om og om igen. Jeg ved ikke lige, hvor det at ælte & hæve kommer ind i sammenligningen med de små dyr, men jeg ved, det kræver virkelig meget pasning og overskud. Jeg blev endda nødt til at snyde og endte med at købe en surdej. Fejt.
En røremaskine er meget eftertragtet pt., men vi er allerede blevet de stolte ejere af en bagesten. Er det mon en ingrediens i voksenlivet?
Jeg må smutte. Surdejen har brug for en ny omgang nærvær.




9 kommentarer:
Haha! Jeg bager aldrig selv, men jeg kan tydeligt huske i 8. klasse, da jeg fik en såkaldt "Herman"-kage med hjem, som skulle passes og plejes i én uendelighed, og når man så endelig var færdig, skulle resten af klassen have 9/10 af den! Dét gør jeg aldrig igen. :)
http://ohsacrilege.blogspot.com
Når surdejen har fået sin pleje, kan du kigge forbi mig og modtage lidt fortjent hæder ;)
http://kragerne.blogspot.com/2011/01/stylish.html
Send en skive til Vesterbro. Uhm.
Hvad syv søren! Er du på købe-surdej!?? for vildt. Altså jeg anede ikke meyer solgte det.. jeg plejer stadig min hjemmebryggede.. ved ikke helt hvad jeg skal synes om den.. Men er helt enig om at det er næsten som at have et kæledyr!
Hyggeligt med næsten ens bage eventyr!!
God mad kræver kærlighed og omsorg! Jeg er sikker på, at dit surdejsbrød - med eller uden genveje - bliver fantastisk. Lækkert ser det ud!
Og ja, røremaskine kan anbefales. Det er genvejen til hausfrau-tjansen, så er det sagt...
Åh smuttede gerne forbi til nybagt brød, sludder og Pukka-te i NØ ;)
Bagesten? Så lærte jeg et nyt ord i dag, kære Linda.
Hvor købte du din fine bagesten? Fik selv Meyers brød-bog i julegave, men han endnu ikke undersøgt bagestens-markedet :)
@ bagesten, aha. vi købte denne sag; http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadtjek/tjektjekmad/ECE708594/fh-pizzabagesten/
Ih, surdej! det er altså det skønneste hævemiddel! Men jeg er lidt overrasket over, at Meyers vejledning til at starte en surdej er så "kompliceret"..
Jeg plejer, at starte en surdej med rugmel + halv/halv af vand og et surmælksprodukt, der blandes til en ret lind dej, og så stiller man det uden låg på køkkenbordet natten over. Så skal det bare i køleskabet med låg, og så kan det snildt bruges dagen efter - og så passer den ellers bare sig selv, gør den!
Det går fint, at der er en uge-14 dage imellem, at man bruger den, men hvis der går mere end det, kan man blande surdejen op med en håndfuld rugmel og lidt vand, og så kører den 14 dage endnu.
Jeg har ihvertfald bagt vidunderligt rugbrød med en surdej lavet sådan de sidste par år.. men det kunne være man også skulle give Hr. Meyers noget komplicerede bud et forsøg!
Send en kommentar