



Solde Kaffebar i Malmö fortjener at blive gentaget og viderefortalt. Espressoen er naturligvis et skud ægte kaffekærlighed, og den serveres med et smil. Soldes eget risteri ligger udenfor centrum i et råt industrikvarter, men du kan selvfølgelig købe bønnerne i butikken på Regementsgatan 2 i midtbyen. De har også supersprøde brød. Selv småkagerne er skønne.
Solde er smadderpopulær blandt de lokale, og snakken flyver henover disken, mens der bliver lavet cortados og cappuchinos. Du kan også blive fristet af andet rart end kaffe. Der er nemlig god underholdning i form af bøger på skranken bagerst i lokalet, ligesom der er fin inspiration at hente i den skiftende fotoudstilling på væggene.
Noget helt andet er, at nogle af de svenske kaffefyre ihærdigt følger med i DR's tidligere dramaserie Forbrydelsen. Sidst var jeg ved at blive betalt for at afsløre morderen. Men jeg gjorde det altså ikke. Han troede, det var 'Præst.' Uha.
Jeg siger blot; tak for kaffe, Solde.




9 kommentarer:
Har først opdaget den for nylig, men er allerede blevet lidt afhængig. Tak for god læsning, smukke billeder og fint sprog!
Et helt åndssvagt spørgsmål: hvilket blogtema bruger du? Jeg prøver at få mit helt stilrent, men der følger nogle dumme blomster med i højre side, jeg ikke kan slippe af med...
Jeg kan næsten dufte kaffen gennem billeder og ord!
Ser ud til et sted hvor jeg gerne ville drikke en kop the-vand!
Åh Solde Kaffebar.
En av Malmös bättre häng, så sant!
Må man bare blive ved med at skrive at man synes du er dejlig og at du skriver vidunderligt og tager fantastiske billeder? Eller synes du det efterhånden bliver træls at høre på?
Uhm, kaffebilleder. Det er bare så dejligt. Næsten lige så dejligt som at drikke kaffen selv.
Bästa kaffet och nya vänner på detta avslappnat härliga ställe
@ karen sofie; jeg finder lige ud af det og vender tilbage til dig. har du evt. en mailadresse, jeg kan få?
@ thevand, kaffelove & gensidig glæde over solde - det hele er skønt at høre! tak. jeg vil arbejde på at få duft gennem skærmen.
Jeg har faktisk fundet ud af det :) Men så kan jeg se det med kameraet - hvor meget koster det?
@ karen sofie; med etui & memorycard (8 gb) er mindstepris ca. 1000 kr. smid en mail hvis det er - for det er snart væk.
Send en kommentar