Jeg storsavner dem hele året. Heldigvis lykkedes det indimellem at få koordineret kalenderne og besøge min onkel, tante, kusiner og fætter, som for snart mange år siden flyttede fra det pulserende København til den lille landsby Lumby på Fyn. Her traver heste på marken udenfor køkkenvinduet, husets hund holder vagt på en absolut fredelig måde, der svæver en evig ro, og alle naboerne hilser høfligt.
Savnet er uundgåeligt. Især fordi mine tre allersødeste kusiner er ved at færdiggøre 3.g og er på vej ud i verden på hvert deres eventyr. Jeg står på sidelinjen, observerer og inspireres af deres gåpåmod, charme og indre styrke. Det er en gave at følge deres liv, tanker & fælles venskab, som er ekseptionelt stærkt. De har fundet sig selv, og jeg er blot en nostalgisk kusine, der stadig kan huske, da de var små.
Besøgene på Fyn er altid alt for korte. Alligevel var det inderligt skønt og rørende rart. Nu savner jeg dem bare igen, igen, igen.
6 kommentarer:
Familie er helt enkelt det bedste :)
Åh..
At elske.
At savne.
At være menneske :-)
De billeder oser af hygge og dejligt samvær. Jeg bliver helt varm indeni. Ps. The kids are all right var så god!
Heh, nostalgi, jeg boede i Lumby da jeg var barn ... Dejligt du nyder dine besøg i byen :)
dejligt at se.. det er såå länge siden, jeg så dem. <3
Det ser virkelig virkelig hyggeligt ud!
Send en kommentar