(Love and Other Drugs)
(127 Hours)
Nu går der helt filmklub i den. Men jeg har længe forsømt denne genre herinde, så nu står den altså på indhentning. Jeg har fornyelig set Love and Other Drugs og 127 Hours. De har hver især noget på hjerte. På to meget forskellige måder.
Anne Hathaway spiller én af hovedrollerne i den letspiselige, men også semi-stærke kærlighedskomedie med sex, sorg og sygdom som omdrejningspunkt. Hun er én af de få skuespillerinder, som jeg synes er ganske unik. Jeg har faktisk været smålun på hendes talenter siden Rachel Getting Married. Og hvem kan ikke lide Jake Gyllenhaal som omsorgsfuld og charmerende kæreste?
Den anden er i en ganske anden kategori, hvilket næsten giver sig selv med en Oscar-nomineret film instrueret af Danny Boyle. 127 Hours er tankevækkende, og James Franco er bestemt brillierende. Filmen giver et anderledes, autentisk indblik i dét at gå på opdagelse og ta' på globus-jagt.
4 kommentarer:
Jeg er altid tusind år bagud på filmkontoen. Jeg nåede dog lige at få set Sophia Coppolas Somewhere i den forgangne uge i et flysæde i Vester Vov Vov. Og det var dejligt!
@ marie; jeg er i hvert fald bagud med at få skrevet om filmene og delt tankerne derefter. men nu prøver jeg så at indhente det forsømte filmland, men det bli'r lidt overload-agtigt. somewhere er særdeles skøn. musikken hører jeg stadig på repeat.
Jeg har også netop stiftet bekendtskab med 127 Hours, hvilket jeg på ingen måde fortryder. Den var netop så intens, rammende og skræmmende, at jeg flere gange måtte kigge væk, men samtidig blev draget mod skærmen. Den var bare så barsk og ægte, at den øjeblikkeligt vandt mit hjerte.
Jeg har kun ét at sige; James Franco (kunstpause)
Send en kommentar