lørdag den 12. marts 2011

Økologisk hyggekrog





Summertimes, Cool Carrot og Good For Me er nogle af de indbydende juicetitler hos juice- og sandwichbaren njoy. Det dufter helt af sommer & sundhed. Stedet er netop åbnet i en høj kælder, som byder på rar loungemusik og en afslappende atmosfære med Anders And-blade, bløde puder og trådløst internet.

Det er allerede ét af mine nye favorit hæng-ud-steder. Det bugner nemlig med friske frugter og gode grøntsager, som alle er stemplet med det velkendte røde Ø. Størstedelen af råvarerne kommer fra danske gårde, ligesom sandwichbrødet bages hos Høyers økologiske bageri. Det er en haps herlighed.

njoy er Nørrebros nye, sunde hyggekrog, og jeg kommer glædeligt igen-igen-igen. Næste gang skal jeg vist prøve et ingefærshot og en frugtboks.

Prøv selv: Peblinge Dossering 4, 2200 Kbh N.

12 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Endnu en grund til det er kedeligt at bo i en beton forstad.

Anja sagde ...

Dejligt, men helt præcist hvorhenne på Nørrebro?

linda; sagde ...

@ losarinas mor; det er jeg ked af. men måske din egen blender kan lave en lækker sommerlignende-smoothie?

@ anja; så er der tilfældet adresse :) lige ud til søerne. perfekt beliggenhed.

Michelle sagde ...

Jeg burde gå mere på cafe / juice- og sandwichbar. Føler lidt jeg går glip af noget, for hvor ser det bare super lækkert ud :)

Louise sagde ...

Åhh det sted ville min veninde og jeg have været på i søndags, men nåede det ikke. Nu har jeg da noget at se frem til, når jeg kommer hjem fra New York ;-)
/Louise

LouLou sagde ...

Det må prøves næste gang jeg rammer Kbh.
:: Tak for tip ::

linda; sagde ...

@ anja; hov, jeg skrev tilfældet og mente tilføjet. det gik lidt hurtigt.

@ michelle; jeg inviterer dig glædeligt derhen ligeså snart, du kan komme herover:)

@ louise; men nu har du new york foran dig. jeg ville gerne bytte lidt, hvis det er:)

@ loulou; det synes jeg bestemt, du skal unde dig selv.

fasterfis sagde ...

Jeg vil der hen nu! Hvem vil med!? Åh jeg har lyst til at hænge ud på søndagscafe, men så sidder jeg bare her og venter på en vaskemaskine skal blive ledig nede i vaskekælderen...

Anne sagde ...

Mmmm.. det skal helt klart afprøves ganske snart!!! Ser skisme godt ud, og er jo super tæt på :)

linda; sagde ...

@ fasterfis; jeg er der ofte. måske vi ses derhenne snart. åh, søndagstøjvask er så træls en beskæftigelse. håber, du klarede den.

@ anne; jeg kan anbefale den med pære, ingefær - og æble, tror jeg;)

Louise sagde ...

Haha det er rigtigt! Det var også mere for rent faktisk at have noget at se frem til, da det nok bliver svært at opgive NY :)
/Louise

Linn sagde ...

Endnu et sted jeg gerne vil besøge. Hvor er du god til at komme med de der tips! Tak!