torsdag den 10. marts 2011

Ugens bedste-bedste optur;

Min sunde side har nærmest været usynlig det sidste lange stykke tid. Først var det for koldt/vådt/blæsende til at cykle, så kunne jeg ikke tage mig sammen til at løbe udenfor i sne&sjap, og der var jo også lige den meget søde tand, der hyggede sig særligt godt med pressede deadlines og de allestedsnærværende lange dage. Ja, og mange andre dårlige kliché-undskyldninger.

Men der kom en lille engel flyvende, mens jeg lå i dette hyggelige lokale hos Den Gode Behandling.

Jeg har nemlig fået øreakupunktur mod sukkertrangen, og indtil videre virker det tiptop-godt. Jeg har slet ikke lyst til noget sødt - og sådan har jeg aaaldrig(!) haft det før. Jeg aner heller ikke, om det fortsætter, og jeg ved slet ikke, om det virker på andre. Men jeg kan mærke, hvor godt det er for min krop, som jubler og er meget overrasket - nærmest i chok.

Så i mandags begyndte jeg også at løbe igen. Sådan fast. Og jeg fortsætter altså - har faktisk også booket tid på et løbehold, for jeg gider simpelthen ikke falde i igen. Slut-prut-nu. Ligesom cyklen er blevet en fast bestanddel af hverdagen. Noget bedre vejr ville dog hjælpe på lysten til pedal-ræs.

Jeg prøver ikke at pudse nogen sundhedsglorie. Men hvis jeg deler det med jer, så er der jo nogle, der kan holde mig op på dét og kaste efter mig med dårlig samvittighed, hvis der sniger sig en kage ind.

Opråb til alle sundhedsfreaks & sundhedsskeptikere; Er du sød at give mig dit bedste tips til løb/anti-sukker/gode, sunde snacks osv.? Jeg kvitterer med en virtuel smoothie.

17 kommentarer:

Anne-Sophie sagde ...

hvor er du sej! får mest lyst til en lur når jeg ser den der briks. jeg har hørt at lakridste hjælper mod sukkertrang, men jeg plejer nu at bekæmpe den slags med øhmm.. kage.

Ida sagde ...

Ej hvor er du sej! Er der plads til en til på sukkerfri-vognen? (Så mangler jeg bare rygraden til det)
Hmm, jeg har lige lavet små, tykke pandekager af:
1 moset banan
1 dl hvedemel
1 dl groft mel (spelt, rug, grovhvede eller hvad du nu har)
3 dl mælk
1 æg
lidt vaniljekorn.
De var gode, men smagte nu også ret klidmosteragtigt. Mon det er sundt nok til dig?

linda; sagde ...

@ as; jeg har kun været sej i en lille uges tid, så der er rigelig plads til at falde i. lakridste - du har helt ret. jeg vil straks lede på te-hylden.

@ ida; du hopper bare på - der er fin plads. måske du vil ha' et par nåle i øret først? uha, de pandekager lyder sunde & pokkers gode - bedre bliver det ikke. tusind tak.

Ida sagde ...

Jeg er i fuld gang med at google den behandling for at blive klogere ;o)
Godt du kan bruge opskriften, de var drøn nemme. Jeg glemte i øvrigt, at der skulle en lille smule salt i.

loveandvideo sagde ...

Hvor er det skægt, Linta - prøv at gå ind og se, hvad jeg har blogget om i dag!
Tror vi må ha opdateret nogenlunde samtidig! :)
Jeg synes øreakupunktur lyder som noget, der ku virke... måske sku man overveje at prøve det. Du må lige gi mig en update på, om det virker fortsat om en uges tid. :)
kh Maria.

Anne sagde ...

Åhh ville ønske det var mig. Totalt sukkerafhængig lige pt efter jul og eksamen (ja, stadig). Kan simpelthen ikke undvære det og har slet ikke overskud til en kold tyrker. Det kan måske blive til sommer i ferien når jeg ikke skal noget. Men hvor er det fedt for dig!!
Til gengæld er jeg begyndt i fitnesscenter og kommer afsted et par gange om ugen hvilket er totalt optur for mig :)

Ida Nielsen sagde ...

Nøøøj, det lyder jo nœrmest som den rene magi -og helt sikkert noget som jeg også godt kunne trœnge til! Hip hurra for sunde vaner og løbeture :-)

Losarinas mor sagde ...

Sådan !
Respekt !

Anja sagde ...

Hvor skønt Linda! Dejligt for dig at det virker, og meget inspirerende for os andre at læse om.
Mht sukkerfri lækkerier, så kan det godt anbefales at gå igennem de Kernesunde bøger. Der er mange alternativer. Og i det Rå køkken er der også mange gode ting. Umahro har også fine opskrifter i hans bøger. Blandt andet en daddelkage som slår benene væk under alle mine gæster. Eller hans frugtsalater. Tjek evt Urtekrambloggen under opskrifter, der tror jeg at jeg har postet nogen. Ellers sig til, og du får dem fra mig. Kram og hvor er du bare vildt sej!

Anja sagde ...

Også lige et PS. HVIS du oplever sukkertrang igen, så ha nogle proteiner ved hånden. De stabiliserer dit blodsukker så trangen til sukker forsvinder. Det kan især anbefales at spise mange proteiner om morgenen, så dit blodsukker er stabilt fra starten af dagen. Og det behøver jo ikke være en stor bøf, pippede vegetaren, men nødder, bønner, linser, tofu, evt. æg eller tykke mælkeprodukter hvis du kan tåle dem.

Michelle: sagde ...

ej du er sej sös :) bare det var mig..som nybagt mor ved du jeg lever et meget usundt liv, spiser nästen intet og mange gange bliver det noget hurtigt og så det forkerte..
tror aldrig jeg får sagt farvel til det söde liv..
..håber dog der er plads til en lille bid kage d. 26/3 :)

Fam. Storm sagde ...

Godt gået. Jeg elsker kage (hvem gør ikke det?) - og arbejder på at finde opskrifter på forholdsvise sunde kager - her på de lækreste bananmuffins (godt nok med mørk choko, men sku det ikke også være lidt sundt...?)

2 modne bananer
200 g sukker (evt. skære lidt i mængden)
1 spsk vanillesukker, hjemmelavet
1 æg
4 spsk mælk
200 g mel (fx 25 g havregryn, 75 g grahamsmel og 100 g hvedemel)
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
hakket mørk choko

Mos bananerne og rør med sukker og vanillesukker. Tilsæt æg og fløde og rør godt. Tilsæt derefter mel, bagepulver, natron og bland godt sammen. Fyld dejen i (smurte) muffinsforme og bag ved 200 grader i ca. 20 min. Opskriften giver 10-12 stk.

Marian N. Larsen sagde ...

Jeg glæder mig til at følge med i om det virker med akupunkturen - for så vil jeg virkelig også prøve det! Jeg kæmper konstant med min kage-søde-sukker-slik-hygge-trang nemlig...

Mine bedste fifs til løb er, at løbe med andre. Min kæreste og jeg løber i skoven sammen hver søndag og på den måde glæder jeg mig faktisk til at komme afsted!
Sundhedsfifs, så synes jeg søde urteteer uden noget fikumdik er fantastisk og lige som slik. Mandler og nødder - især ristede hasselnødder, er fantastiske snacks i begrænsede mængder...

Malene sagde ...

Det lyder da som en behandling man burde prøve ;)

fasterfis sagde ...

tja,jeg har jo ikke spist sukker ret længe efterhånden, og det bedste råd er bare holde sig væk fra det. Jo længere tid der går jo mindre har du lyst. Selvom det sgu da ville være at lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til en ordenlig chokoladekage i ny og næ. Heldigvis har jeg lige været på ferie, og der gav jeg mig selv lov til sådan en. Det skal jo mærkes at det er ferie jo!

linda; sagde ...

@ jeg sætter stor pris på alle jeres tanker, opskrifter & tips. det giver et ekstra kick! jeg er gået i gang med at samle alle de sunde opskrifter - både dem uden sukker og dem med en masse proteiner. det lugter lidt af en snarlig madplan:) og jeg skal nok holde jer opdateret med sukkertrangen - forhåbentlig minus den søde tand.

LouLou sagde ...

Se min blog for opskrift på sunde muffins, de er kræs!
Pøj pøj med den fortsatte gode linie.