
Se, mor. Planten er stadig i live.
Min mor har foræret maaange blomster og planter gennem årene. Uheldigvis har de bare en tendens til at dø - sådan ret hurtigt. Hun har for eksempel også givet mig husløg, der efter sigende skulle have gode overlevelsesegenskaber. Men det lykkes mig altså også at slå dem ihjel.
Nu har jeg så fået en ny lyserød plante med navnet paletblad. Jeg er smadderglad for den, og jeg prøver virkelig at passe og pleje den efter bedste evne. I mandags gav min mor mig så også bogen "Alt om stueplanter. Råd og pasning." Jeg ser det som et meget direkte hint fra hendes side. Og det er egentlig forståelig nok.
Det er bare som om, at min mor og søster har fået de grønne fingre og efterladt mig med et anti-blomster-gen.
Plante-status og opfølgning følger ...




10 kommentarer:
Jeg kender det :-)
Altså set fra din mors side :-)
Mage er de planter jeg har givet mine børn....
Vi krydser fingre for denne skønhed !
Smuk plante... har lige slået en magen til ihjel...;( den skal åbenbart ha vand sådan en sag...;))
Åh, jeg kender det ALT for godt. Planter har også en "tendens til at dø", når de "passes" af mig. Jeg elsker blomster - duften og farverne og de mange forskellige - og jeg ville virkelig ønske, at jeg havde grønne fingre, så jeg kunne have en masse dejlige duftende blomster.
Desværre ejer jeg kun 2 falske buketter, som står på mit værelse. Jeg håber en dag - en skønne dag - at få grønne fingre, så jeg kan give blomster liv .. eller i det mindste holde dem i live.
som blomsterbutik-pige kan jeg kun anbefale kys, kærlighed, vand og tilpas sol! utrolig fin plante!
Jeg har også haft sådan en med fine lyserøde blade, men jeg kendte ikke dens navn, så jeg kunne ikke finde ud af at passe den ordenligt uden instrukser. Jeg håber din lever meget længere!
Et godt råd er at vande blomster en bestemt dag på ugen - fx om søndagen. Så er det lidt nemmere at huske :)
(Jeg har også slået en del ihjel, men fx paradistræer meget nemme at holde. Kunne være din mor skulle give dig sådan et!)
@ i skal vide, jeg sætter meget pris på alle jeres gode blomster/plante-råd. for jeg har virkelig brug for dem! tusind tak.
Jeg er også VIRKELIG dårlig til at holde planter. De eneste planter, der kan overleve hos mig, er kaktusser. Men de skal vist også udsættes for ekstremer før risikerer at gå hen og dø.
Griner og smiler lidt,, køber gerne en ny til dig,, altså hvis denne skulle afgå ved døden....
Hej Linda
Problemet med stueplanter er at de ofte får for meget vand, og det kan de ikke klare. Prøv at holde igen med vandingen, vand kun en gang om ugen
Send en kommentar