Originale opfindere & seje skribenter # 12

Samantha er én af mine ældste & allerbedste veninder, og hun er igen tilbage i blogverdenen efter en la(aa)ng pause - så nu kan alle nyde hendes sprudlende univers på tambourinesam.dk. Det bugner af musik, dans & kjoler, store sløjfer og misundelsesværdige krea-projekter. Hun er sød som en hindbærsnitte og farverig som en regnbue, og hendes blog er en sand perle, der skaber lykketilstande på selv en grå regnvejrsmandag.

# tambourinesam.dk

Alder: 25 år

Bopæl: Ydre Nørrebro (sammen med katten Vega)

Beskæftigelse: Studerer Digital design og Kommunikation på ITU - og er samtidig designer hos booking & management bureauet Catching Paper Planes plus leger med stopmotion under aliaset Video Venner

Hvad er særlige kendetegn ved din blog?
Min blog afspejler min til tider lidt rodede - men farverige og fjollede verden - hvor det værste som kan ske, er, at man kommer til at kede sig.

Hvornår startede du med at blogge og hvorfor?
Bloggeriet tog vist rigtig fart, da jeg startede på gymnasiet, og hvor jeg brugte min blog som en virtuel dagbog til at bearbejde det obligatoriske teenage-kaos. Det startede som følge af, at jeg altid har skrevet og tegnet meget. Jeg blev introduceret til Photoshop, da jeg var omkring 12-13 år, og så begyndte jeg at lave en masse logoer og sætte dem op med HTML som jeg lærte mig selv ved at kigge på koderne i Frontpage og memorisere dem. (Jeg var lidt af en nørd faktisk.) Men så skulle jeg jo bruge den færdige hjemmeside til et eller andet, og derfor begyndte jeg at skrive lidt om, hvad jeg lavede til hverdag, om min kat og mine veninder, og hvad jeg brugte min SU på. Lige pludselig havde jeg en masse faste læsere, blev skrevet om og genkendt på gaden. Det kunne jeg ikke helt håndtere, og derfor lukkede jeg ned i løbet af 3.G. Tambourinesam.dk er dog stadig meget ny – faktisk kun en måned gammel. Jeg tror ikke, at den kommer til at handle så meget om min kat denne gang.

Hvad er grunden til, at du bare må blogge?
Jeg besluttede mig for at oprette en blog igen for at have et dynamisk portfolie på nettet og skabe en slags tophat for alle mine online profiler. Når jeg har brugt tid, sved og hjerteblod på et kreativt projekt, har jeg lyst til at vise det frem og få feedback. Derfor motiverer det mig til at blogge - også selvom det ikke er alle mine indlæg, som bærer et visuelt præg. Jeg vil faktisk gerne bruge meget mere tid på at skrive nogle rigtig gode tekster.

Hvor lang tid bruger du cirka på at blogge?
Kun et par timer om ugen lige nu. Det er på en måde lidt skørt for mig at skrive længere uformelle tekster - jeg er nok blevet meget præget af Twitters 140 tegn i mellemtiden. Men jeg kan godt lide at gøre mig umage med mine indlæg, så når jeg endelig går igang med at skrive og redigere, mister jeg hurtigt tidsfornemmelsen.

Hvem inspirerer dig, når du blogger?
Jeg er meget inspireret af de svenske piger - de er virkelig gode til at formidle sig selv via billeder og meget få ord. De opbygger små universer og fortæller fine historier via deres blogs, og jeg er især veninde-vild med Sandra fra Nio till fem og Carrie fra Wish Wish Wish.

Hvad er det allerbedste ved at ha’ en blog?
At man har et sted, hvor man kan samle og dele alle sine tanker, ideer og projekter. Og at nogen gider kigge med.

Hvad er de vigtigste elementer i en god blog?
Personlighed og små detaljer - om det så er et særlig sprog, humor, en unik fotostil eller den gode ide og spændende vinkel, så bliver jeg fanget af de blogs, hvor personen bag skinner igennem. Modeblogs med kloner af piger i knold og oversize tøj siger mig virkelig ingenting. Jeg forstår det måske bare ikke, men jeg synes, det er lidt trist og kedeligt, når folk ligner hinanden for meget.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med blogland?
Det er det netværk og inspiration, jeg har fået - og de mennesker jeg har mødt derigennem.

Hvis du skal sætte toner på din blog, hvilken sang vil du så vælge?
Jeg burde nok svare Bob Dylan med Tambourine Man (deraf kommer Tambourine Sam), men jeg har mere lyst til at svare Brigitte Bardot – Moi Je Joue. Det er ikke alt, man lige umiddelbart forstår, men der er fart på, og det lyder fjollet, fint og meget farverigt.