



Weekenden har været varm & vidunderlig. Jeg har nydt søde sommerjordbær, min mors gode selskab, gåture i Frederiksberg Have, tid til stille tanker, duften af blomster og udsigten til mine nye krydderurter, som pynter på altanen og er mit helt store hobbyprojekt. (Du husker måske nok, at jeg ikke er født med grønne fingre?)
Det er småtingslykke, når den er allerrarest. Hvad har været din weekends lyksaligheder?




14 kommentarer:
Lange gåture, hindbærsnitter under åben himmel, tid til at læse en god bog og ikke mindst tiltrængt oprydning:)
@ anne; mmh, hvor rart. for at være ærlig burde der også stå tøjvask, oprydning og rengøring på min liste;) det er også en slags lyksalighed - i hvert fald bagefter.
Min har været fyldt med store følelser og fester, lørdag bryllup hos venner og idag lille Sofies dåb. Det har været skønt, men jeg er træt med træt på.
Gid det var mig, som havde held til at få krydderurter til at vokse!
Jeg har også været i Frederiksberg Have med min mor. Ellers har jeg spist is på Islands Brygge og cyklet langt. Hurra for sommer! Og æv, dine krydderurter er meget pænere end mine...
Uhmmm nogle lækre lyksaligheder du har.
Koncert-date og hygge med min A under sol. Læsning i en blomstrende går i sol og hygge med læsemakker. Man kan finde lyksaligheder i næsten alt heldigvis :)
Kh
Har været med JW til sandkasse fodbold... og fik opfrisket "alle mine kylling kom hjem" med JW som Kyllingefar...skønt syn...;)
Min har stået på babysitting, loppemarked, fototur, familiebesøg og grill, så jeg klager heller ikke.
Mmm, min weekend har også været helt fantastisk og har stået på en tur i zoologisk have, en tur på Frilandsmuseet, Grundlovsmøde, grillmad, pæoner, læsning og masser af hyggetid med min kæreste. Sådan en Kristi Himmelfartsweekend er ikke det værste, man har.
I dag har været ret så fin og glædesgivende: drikke iskaffe på vej til klaver-undervisning, overraske bacheloropgaveskrivende veninde på vej hjem fra klaver med Paradis-is, hjem og tulle, spontan musikøvedate med anden veninde for til sidst at mødes med tredje veninde, drikke endnu en iskaffe og gå i biffen og se den nye X-men. Hurra!
Lykkeri i den Linda'ske verden, gør glad på den anden side af skærmen.
Min weekend har bestået af pasning af den allermindste nevø og det hele weekenden. Det gør mig ør af hygge og glæden!
Fin, fin weekend!
Jeg har også spist jordbær, shoppet i Flensborg, hygget med familien, strikket og læst blade. Sådan en weekend kan jeg godt bruge igen meget snart...
Hvor lyder det hyggeligt! Og ser hyggeligt ud. Jeg smiler og synes det har været en god weekend for at jeg fåt sidde ved siden af den sødeste unge mand til teater lørdag, som bagefter tog mig i hånden og tog med mig på eventyr i Københavns natteliv.
Labre billeder, Linda. Ihh hvor jeg morede mig over det med din indre mormor. Sådan en har jeg også. Kh A
@ alle; jeg bliver knusglad, når jeg læser alle jeres lyksaligheder. jeg er så glad for, at i deler! tusind tak.
@ linn; jeg dufter amoriner i luften, og jeg får helt sommerfugle i maven på dine vegne! tillykke med det. giv endelig mere status på de flettede fingre.
Send en kommentar