Til en familiefødselsdag i går fortalte min mormors veninde på 84 år, at hun har skrevet dagbog hver eneste dag siden 1974. Hun skriver både om vejret, hvad hun laver og tilstanden på hendes humør. Nogle gange bliver det ikke til mere end et par linjer, men hun skriver alligevel hver dag. Hun har gemt alle dagbøgerne, og når hun først starter med at læse minderne igennem, kan hun slet ikke stoppe igen.
Jeg skrev dagbog i seks år, indtil jeg en dag stoppede midt under 3. semester på Journalisthøjskolen. Helt uden grund - men midt i en masse Tina Dickow dage. Pludselig kan jeg mærke en trang til at begynde igen. Trang til gå lidt i egne tanker og dvæle. Nu ved jeg bare ikke helt, hvor jeg skal starte. Men jeg ved, at hver dag har en historie.
Skriver du dagbog?
PS; Jeg har fundet den perfekte musik til dagbogskriverier. Lyt selv til Raised among wolves
12 kommentarer:
Skrev i fire år, fra året inden jeg begyndte på uni og så indtil en gang på tredje år på uni.
Jeg startede fra den ene dag til den anden og stoppede på samme måde.
Det var nogle år, hvor jeg havde en masse tanker jeg ikke rigtigt kunne få ud på andre måder.
Jeg har forsat bøgerne, men jeg overvejer en dag at flænse dem i stykker og så smide stumperne ud.
For at understrege at det er et afsluttet kapitel og de tanker og ting der skete der, ikke kan ændres på eller fortrydes.
Jeg har skrevet dagbog sådan lidt on off. Det har nok mest været i perioder, hvor hovedet har været fyldt helt op, og hvor jeg ikke rigtigt vidste, hvilket ben, jeg skulle stå på. Jeg starter også fra den ene dag til den anden og slutter lidt så pludseligt, som jeg begyndte. Jeg har gemt alt, hvad jeg har skrevet, men jeg tror jeg krummer tæer, hvis jeg begynder at læse det;)
Mit kæreste eje er en femårsdagbog, som jeg købte på MoMA i oktober 2008. Hver dag i året har en side, som er delt op i fem felter - første år udfylder man det øverste felt, næste år feltet nedenunder und so weiter; jeg har efterhånden snart skrevet i tre år. Hver dag. Bare 8 linier i logbogsstil om mine gøremål og mest presserende tanker. Ret sjovt hver dag at kunne se, hvad jeg lavede sidste og forrige år samme dag :)
@Emma.
Det var dog en smart bog, tror jeg vil kigge efter sådan en.
Det ville være noget der kunne få mig til at grifle en linje eller to ned hver dag, nu hvor jeg begynder i arbejde.
Hvor er det fantastisk at hun har gjort det!
Jeg ville ønske at jeg kunne vedligeholde at skrive en dagbog, men hver gang jeg begynder ender det igen, ret hurtigt. Men det er sådan en god ide. Jeg har overvejet at købe den her dagbog: http://www.amazon.com/One-Line-Day-Five-Year-Memory/dp/0811870197. Jeg tror den er god til at komme i gang.
Den er nok egentlig den som du ejer, Emma? :)
Det var været lidt frem og tilbage med min dagbogsskrivning. Og lige nu er blogging vel en slags dagbog for mig.
Dine bøger er nu super smukke. Hvor er de fra (har en fetisch med notesbøger..)
KH
jeg skriver desværre kun rejsedagbøger! Alt hvad jeg ser, laver, gør og oplever hver dag på mine rejser... det er guld værd når man kommer tilbage og vil på den der gode kaffebar! Eller hvis man skal gi andre tips... Skrev dagbog da jeg boede i Australien og den vækker virkelig glæde og gode minder når jeg finder den frem fra gemmerne!
Jeg gør ikke, men overvejer at begynde! Især efter at jeg læste om at skrive taknemmelighedsdagbog hos Anne Skyggebjerg:
http://blog.annaskyggebjerg.dk/tirsdag-den-5-juli/
Tror det vil give god mening for mig, især fordi jeg ofte føler at dagene flyver afsted og jeg har svært ved at skelne dem fra hinanden bagefter. Og så er det nok en helt god øvelse at fokusere på det, man er taknemmelig for :-)
@ Sacha: Den er virkelig smart, det tager ingen tid og er hyggelig at læse tilbage i. Og så er den virkelig pæn.
@Simone: Det ikke lige den, men konceptet er helt klart det samme :) Min er bare lidt mere som en bog, fint betrukket og det hele. Kunne egentlig være, at den skal have sit eget blogindlæg!
Jeg skrev dagbog som teenager, og for nogle år tilbage fandt jeg mine dagbøger. Jeg gjorde det man aldrig må - læste dem, og blev så chokeret/skræmt/flov/overrasket over indholdet, at jeg smed dem ud, hvilket jeg har fortrudt nu. Ikke at indholdet var ret meget anderledes end andre teeangeres skriblerier, men dengang var jeg vist ikke moden nok til at kapere indersiden af en teenagers hovede :)
Den dag i dag drages jeg altid at tomme hæfter og notesbøger, som jeg har lyst til at skrive eller tegne et eller andet i. Men jeg får det (desværre) ikke gjort.
Jeg skriver dagbog on and off - men jeg elsker at læse de gamle dagbøger, så jeg prøver virkelig at holde ved. Begyndte at skrive dagbog via ohlife.com sidste år - det er en virtuel dagbog, hvor man f.eks. får en mail hver dag (man kan selv indstille hyppigheden) med spørgsmålet "How did your day go?" (jeg skrev om det her: http://onethousandandsixty.wordpress.com/2010/09/03/ohlife/)
- dog synes jeg stadig at papirdagbogen er mere romantisk, men når man nu alligevel sidder og blogger og mailer osv., så er OhLife en nem måde at få skrevet på. Og så er det ret sjovt at få en gammel post med også.
Og ÅH, hvor ved jeg lige præcis, hvad du mener med Tina Dickow-dage!
Send en kommentar