søndag den 7. august 2011

Kaffe & Kluns


Det dejlige ved mit arbejde er også få lov til at opdage nye københavnske perler og komme tæt på tankerne bag. Fornyelig besøgte jeg Kaffe & Kluns, der er navnet på Nørrebros nyåbnede café, og som navnet antyder kan du både slukke kaffetørsten og shoppetrangen. På tøjstativet hænger kjoler, hatte og læderjakker fra 70’erne, og menukortet byder på gode, gamle klassiske håndmadder, tarteletter og velsmagende kaffe i kopper fra Østberlin.

Nicolai Meilby og Maria Esther Lemvigh er kæresteparret bag Kaffe & Kluns. For to år siden fik de idéen til at åbne en tidslomme og købte senere den tidligere bodega Cafe 41 i Blågårdsgade, der var proppet med sjæl, som de ønskede det. Kaffe & Kluns åbnede for en måned, og i dag forvandlet til mormors hyggelige dagligstue.

Spolebåndsmaskinen sørger for tonerne af gamle dage i caféen, hvor indretningen er holdt i ren retrostil med en farveeksplosion af brun, orange og gul, og alle møblerne er fund fra kræmmermarkeder. På væggene hænger blå platter og et stort fotografi taget på en fisketur i Alaska af Onkel Per. På reoler og hylder står kaffemøller, kassettebånd, porcelænsfigurer, skilte og blikdåser, og du kan faktisk komme hjem med lidt af hvert, for Kaffe & Kluns sælger alt i butikken.

10 kommentarer:

ohhhappy sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud! Har gemt indlægget i mine favoritter, og så satser jeg på, at tager forbi næste gang jeg er i Kbh...

Line sagde ...

Det ser jo bare helt skønt ud, der må jeg huske at cykle forbi en dag og få en tår kaffe!

Anette Andersen sagde ...

Lyder som et rigtigt hyggeligt sted - ærgeligt at der går så længe mellem besøgene i hovedstaden. Rigtig dejlig søndag aften til dig Linda.

Malene sagde ...

Det er da den perfekte kombi! Og ser det bare så rart og hjemligt ud.

fasterfis sagde ...

ÅÅh ja det lyder sejt. Og lyder som et sted der kunne ende med at blive en dyr fornøjelse for mig. tak for intro. Må lokke nogle veninder derhen!

Marian N. Larsen sagde ...

Elsker mormorstemning! Må der forbi næste gang jeg er i KBH ;)

Anne sagde ...

Der er bare mange fede steder på Nørrebro. Du burde lave sådan en cafeguide på bloggen ;)
Og også afprøve dem på Øbro...

KH

Anne sagde ...

Det ser godt nok hyggeligt ud det sted - det må afprøves en dag:)

Nana sagde ...

Den må jeg hellere snart prøve. Props, som også ligger på Blågårdsgade, sælger på samme måde ud af al inventar, og de har i øvrigt god kaffe ;)

Anonym sagde ...

U got mail!

/Blågårdsgade