Hvis jeg var begyndt at skrive dagbog, ville jeg i dag skrive;
"For et stykke tid siden cyklede jeg nærmest ind i en bekendt på vej hjem fra arbejde. Vi kender kun hinanden perifert, og hun er et ansigt, jeg blot har set et par gange gennem det sidste halvanden års tid. Jeg spurgte hende, hvordan hun havde det, og svaret var ærligt og faldt prompte. Hun havde det slet ikke godt. Og så fortalte hun om en turbulent tid. Om at miste tryghed og bo midlertidigt på sofaen hos sine forældre.
Selvom jeg ville ønske, hun var al det tunge foruden, følte jeg mig så taknemmelig over de ord, hun betroede mig lige dér midt på cykelstien. Det kræver nemlig et uendeligt mod at være sårbar. Det havde været meget lettere at sige, det gik godt.
Jeg har siden tænkt så mange gange på hende. Jeg håber, hun er ved at hele lige så stille."
9 kommentarer:
På trods af, at det er ret trist, det du beskriver, så er det bare så fint udtrykt. Skriv nu i den dagbog;) Din fortællestil er så enkel og ligefrem, uden dikkedarer og indpakning, og det rammer (i hvert fald mig!).
Hvor er det fint skrevet. Linda. På en og samme tid både trist og godt. Godt fordi hun turde lette sit hjerte til en der gad lytte. Godt du gad.
Din dagbog ville vœre så smuk, velskreven og dyb. Den rører i hvert fald mig!
Hvor er det fint af hende at stå dér og indrømme det. Det er næsten det sværeste; at skulle sige, at man ikke er OK. Selv til folk helt tæt på. Godt, hun gjorde det, og godt at du roser hende for det.
Din blog er jo din dagbog.
Det minder mig sådan om Tina Dickows sang, My Business.
Jeg håber hun fik det bedre af at fortælle dig den sårbare sandhed..
En modig kvinde !
Med dine søde tanker, skal hun nok hele.
Hei der!
For en nydelig historie. Takk for at du delte den, inspirerende å høre din opplevelse av møtet.
Når vi tør å være åpne både i glede og sorg kan det virkelig slå gnister og begynne å bli svært så interessant. Og det vanskelige kan etterhvert også kanskje heales.
Hvilken nydelig blogg du har.
Beste hilsner fra Oslo
Tak for denne fine kommentar i din dagbog, Linda! Det varmede virkelig meget at læse den! Stort knus
Send en kommentar