onsdag den 5. oktober 2011

Avocado-love


Jeg havde aldrig troet, at jeg ville modtage en mail på vegne af 'chilenske avocado-avlere.' Det var dog udelukkende en positiv overraskelse, for de var så søde at sende lækre og nemme avocado-opskrifter. Jeg er ikke svær at overtale, da jeg i forvejen spiser masser avocadoer. Jeg er vild med den milde nødde-agtige smag - og så er de fyldt med vitaminer og mineraler, der gør, at de løber med sejrsfanen som en af sæsonens allerbedste superfoods.

Tilbage til opskriften. Jeg har faktisk aldrig brugt avocado i varme retter, men det smagte virkelig dejligt, giver en cremet konsistens og skal bestemt prøves igen. Jeg justerede en smule i opskriften og tilføjede løg og mere parmesan. Jeg skriver den, som jeg lavede den.

Fettuccine med avocado-nøddesovs og parmesan

Ingredienser (4 pers.)

400 g. kogt fettuccine
2 spsk. finthakkede purløg
4 spsk. hakket rød peberfrugt
3 modne chilenske Hass avocadoer

1 hakket løg
Lidt fløde
100 g. hakkede valnødder
150 g. friskrevet parmesan
Salt og peber, gerne eksta krydderier som basilikum

Skræl 2 af avocadoerne og mas dem med en gaffel. Skær den tredje avocado i små stykker. Vend forsigtigt avocadomassen, parmesan, de hakkede nødder, fløden og avocadostykkerne sammen i en kasserolle og lad det simre ved lav varme. Smag til med salt og peber. Bland til sidst den kogte fettuccine med purløg og rød peber. Hæld saucen over fettuccinen og drys med lidt ekstra parmesan.

Vi spiste pastaretten sammen med hjemmebagt foccaciabrød med fetaost og rosmarin. Min mor var på besøg, og hun efterspurgte opskriften efterfølgende. Mmh, det var godt.

PS: I morgen vender jeg tilbage med en konkurrence ...

9 kommentarer:

Ida sagde ...

Avocado er ubetinget min yndlings sunde ting at spise! Skæg kombination med pasta, men det skal afprøves en gang ved lejlighed.

Ida Thue sagde ...

Det lyder himmelsk og skal helt bestemt afprøves. Tak for opskrift :-)

Losarinas mor sagde ...

Spændende- har aldrig brugt varm avocado- det må bestemt prøves- tak :-)

Marian N. Larsen sagde ...

nøj den lyder lækker!!! Tænk sådan at få en hilsen fra chilenske avocado-avlere... det rimer på sol og rarhed!

Marie sagde ...

Jeg spiser avokado i dette sekund og får bare lyst til mere!

fasterfis sagde ...

Uh, avokado lover dyrkes også på de Amagerikanske kanter. Jeg har det næsten altid i morgensmoothien.
Den er jo selvfølgelig ikke varm..

Jeg har også før kommet det ved varmt pasta, kan jeg bestemt anbefales lige så varmt som du gør!

Cesilden sagde ...

Det ser lækkert ud - og flot!

Når vi taler avocadoer, er der en bestemt opskrift, der skal afprøves: avocadolagkage (her er en: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=22659) - det smager altså virkelig godt, og slet ikke så mærkeligt, som man kunne tro :) i min familie laver vi det til alle fødselsdage...

Sanne sagde ...

Gud hvor ser det fabelagtigt lækkert ud! Avocado er genialt på så mange forskellige måder! Uhmmm.

Clara sagde ...

Jeg sidder i Buenos Aires og har lige lavet denne skoenne ret med friske sydamerikanske avocadoer. Tusind tak for inspirationen!