Vi tog en langsom pause, som passer til tempoet, når gule blade falder af træerne, og tunge regndråber er limet fast til ruden. Jeg var særlig vild med pausens indhold af svømmeture, dampbade, gåture og de lune aftener foran pejsen. Og når man har brugt en hel formiddag på at læse avis og stirre ind i ilden, ved man, at vi har ramt det laveste gear. Det er mørkt, hyggeligt og eftertænksomt ...
8 kommentarer:
Wow! Tak for de ord, og det billede og det "nu" der blev skabt i mig da jeg læste og betragtede og funderede.
@ kristine; og tak fordi du skriver, hvad du tænker. jeg vil fluks zappe forbi din blog og betragte.
Ahh, næsten lige så godt at som at stirre ind i ægte ild, med det billede!
Åh jeg ELSKER ild - det er så meditativt og man kan sidde i 100 år og fundere mens man varmer sig og kigger på flammerne. Sådan et gear skal jeg også prøve at komme ned i, men det bliver vist ikke lige forløbtigt....
Hvor lyder det som en dejlig weekend Linda! Pauser er vigtige og de giver så meget ekstra energi i denne kolde efterårstid!
Og det er så vigtigt at kunne. Bare geare helt ned og lave ingenting. Det belønner sig i det lange løb.
Som du skrev hos mig: At trække stikket ud og nyde nuet er noget af det bedste og mest energigivende.
Har også fundet mit laveste gear. Nu er kunsten bare at blive der...en pejs vil med garanti hjælpe.
Send en kommentar