

Jeg burde ikke være en del af målgruppen. Cover har endda skåret det ud i pap for mig ved at kalde magasinet for 'k i d s.' Alligevel kom jeg til at købe det. På forsiden lokker hr. og fru bonderøv, og jeg kan ikke modstå den naturlige familieidyl. Selvom magasinet er overdrysset med lækre legesager og dyrt designerbørnetøj, blev jeg mere og mere begejstret jo flere sider, jeg bladrede mig igennem.
Inden i gemte der sig nemlig et velskrevet og inspirerende interview med Ramasjang-prinsessen Signe Lindkvist, og det handlede ikke om det perfekte, glitrende familieliv. Det var ærligt og skævt - præcis som hende. Jeg er ikke en selvskrevet læser, men jeg synes ikke, at magasinet er værre end så mange andre, der (også) indeholder selviscenesættelse og materialisme. Jeg giver det gerne en stor smiley. For også de små julehistorier fra forskellige hjem fik mig til at smile, hvor én fortæller, at nissen hos dem gemmer rullepølsemadder under hovedpuderne.
Har du mon læst det? Og hvad synes du?




13 kommentarer:
Jeg har også været voldsomt fristet af det, selvom jeg heller ikke er i målgruppen.
Er det dit nye sofabordet? Ohh la la!
@ ida; men du har ikke købt det? endnu? jaaa, det er det nye yndlingssofabord. jeg kigger beundrende på det hver dag. er det dumt? stopper det?
Jeg må også indrømme, at jeg har gloet noget efter det blad ;) Lææækkert bord. Vi vil se det i fuld figur, tak!
Bladet er gemt under min hovedpude - fantastisk godnatlæsning! Jeg giver det også en STOR smiley :D
Nix, jeg har modstået indtil videre.
Det er på ingen måde dumt, jeg har også møbler, som jeg slet ikke kan se mig mæt på. Det er fantastisk, og tegn på at man har brugt sine penge klogt.
Jeg er fristet af både børnemagasinet og dit flotte bord! Hvis du har købt børnebladet, så kan jeg da også..... ;)
Jeg har købt både dét magasin og det første, der udkom. Og jeg er himmelhenrykt. Selvom jeg er 23, barnløs, studerende og alt andet end målgruppen. Men de fantastiske fotografier og artikler, der har mere at byde på end 'se XXXX's garderobe' tiltaler mig enormt.
Virkelig lækkert blad!
Ja det er et fint blad...Tit sætter børneblade det bedre op end så meget andet man kan købe. Hvor er omtalte sofabord fra? -det er meget fint også
Jeg har kun set bladet og tænker at jeg vel nok bliver nødt til at få en efternøler hvis jeg skal være i målgruppen - MEN elsker Signe. Hende gad jeg godt have i min venindekreds :-)
Jeg er heller ikke børneejende, men er også voldsomt fristet af magasinet, som jeg dog ikke har købt. Det er skidegodt (sagt på jysk) gennemtænkt af Malling at lave dette magasin. Det dækker virkelig et hul i markedet - et mere lækkert magasin for forældre/mødre. Og så tror jeg det også kommer til at sælge stort blandt unge kvinder, der endnu ikke har fået børn - lidt efter "De unge mødre princippet", som er at unge kvinder i grønt segment (hvis man altså tror på segmenter ;) ) drages af alt, hvad der handler om børn og fødsler, da det på en og samme tid er skræmmende og faschinerende. Og vedkommende i en ikke så fjern fremtid.
Jeg har kun læst det forrige nummer, og var ikke så begejstret,men måske jeg skal give det her en chance?
Jeg har først lige opdaget din blog, den er rigtig fin og inspirerende...
Kh Ninna
Jeg blev også lokket af bonderøvsfamilien på forsiden:-) Jeg blev heller ikke skuffet, det er et fint og godt blad.
Hilsen Pernille
Send en kommentar