(50/50 af Jonathan Levine)
Jeg har ikke kunne ryste filmen 50/50 af mig, siden jeg så den i går. Jeg kan godt advare om, at der ikke just er dømt julestemning, for den handler om kræft, og hvordan sygdommen styrer livet. Den viser også, hvordan man kan sige og gøre alt det forkerte som pårørende for at håndtere sorgen. Filmen balancerer fint mellem det ultrasørgelige og det livsbekræftende tilsat en god håndfuld komik. Det magtesløse dominerer ikke filmen, og derfor kan man godt holde ud at se den. Naturligvis tog jeg mig en ordentlig grædetur alligevel - nærmest i fosterstilling.
Kan du godt lide hovedrolleindehaveren, Joseph Gordon-Levitt, i 500 days of Summer, vil du knuselske ham i denne film. Jeg har sådan lyst til at give ham et kram.
8 kommentarer:
jeg skal helt sikkert have set den film!
@ superhelten; det skal du virkelig gøre. måske ikke i biografen, vent eventuelt til den kommer på dvd. det er så svært at græde i de røde sæder, når man er ved at pudse næse i sidemandens ærme.
Jeg så den faktisk også igår og jeg tudede og tudede og så tudede jeg lidt mere (også i fosterstilling)! Den ramte mig lige i hjertet! Det er en af de fineste film jeg nogensinde har set!
hvis den stadig går når jeg kommer hjem fra ferie, tror jeg jeg skal have en formiddagstur i biffen...der er nu noget ved at sidde lettere tudevorn i en halvtom biograf :)
@ anne kristine; endnu en fælles biograf-græde-klub ... men den er nemlig simpelthen så fin.
@ superhelten; det var da en god idé. det må jeg huske til næste gang. den er næsten lige udkommet, så medmindre du rejser væk i meget lang tid, er der en god chance for det
Satser på jeg kan fange den mellem jul og nytår :)
Jeg siger det bare...Empire på en lørdag/søndag formiddag...det er virkelig hygge :)
Jeg var også helt vild med den. Ekstra bonus er Joseph Gordon-Levitt er pœœœœn!
Åh, jeg så den her til formiddag. Jeg kiggede ud af vinduet imorges, og tænkte "nej, jeg skal ikke i skole idag." Idag var der nemlig også gråvejr i mit sind, så jeg pjækkede fra den meget frygtede matematikprøve, og tog alene i Dagmar og så den. Umådelig fin film. Jeg må indrømme at jeg småhulkede lidt (meget).
Send en kommentar