Fredagen blev en god dag. Jeg gemte mig i et fint hus i en skov i Skanderborg. Min søde veninde bor der sammen med sin kæreste, muldvarpene og fuglene. Det er så langt ude i skoven, at jægerne overrasker én tidligt om morgenen. Eller som min veninde selv formulerer det; hvor der er mørkt som i en kiste.
Vi snakkede og snakkede, drak te, spiste flødeboller, grinte os til mavekramper, bagte boller og gik i seng, da uret havde peget på nat i mange timer. Den slags giver kærlighed helt ned i tæerne - eller tæer i kærlighed?
Jeg ville sådan ønske, at der ikke var så langt til skoven i Skanderborg.
3 kommentarer:
Jeg får næsten lyst til at bryde ud i: "Giiid du var i Skanderborg og...."
Men jeg skal nok lade være ;) Savn og glædelige gensyn er nu også en god ting.
Jeg er i Skanderborg lige nu:) Godt nok ikke i en skov - hvad er det for en skov??
@ malene; kom med den - den passer så fint ind ;)
@ anne; hmm, men ku' næsten se søen fra skoven - men kun fordi der ikke er blade på træerne. den ligger cirka 2 km fra centrum.
Send en kommentar