

Jeg burde ikke være en del af målgruppen. Cover har endda skåret det ud i pap for mig ved at kalde magasinet for 'k i d s.' Alligevel kom jeg til at købe det. På forsiden lokker hr. og fru bonderøv, og jeg kan ikke modstå den naturlige familieidyl. Selvom magasinet er overdrysset med lækre legesager og dyrt designerbørnetøj, blev jeg mere og mere begejstret jo flere sider, jeg bladrede mig igennem.
Inden i gemte der sig nemlig et velskrevet og inspirerende interview med Ramasjang-prinsessen Signe Lindkvist, og det handlede ikke om det perfekte, glitrende familieliv. Det var ærligt og skævt - præcis som hende. Jeg er ikke en selvskrevet læser, men jeg synes ikke, at magasinet er værre end så mange andre, der (også) indeholder selviscenesættelse og materialisme. Jeg giver det gerne en stor smiley. For også de små julehistorier fra forskellige hjem fik mig til at smile, hvor én fortæller, at nissen hos dem gemmer rullepølsemadder under hovedpuderne.
Har du mon læst det? Og hvad synes du?


























