
Jeg har vist det før, men jeg gør det gerne igen. Det guldbelagte bibliotek er nemlig det bedste kreative hæng-ud-sted, når man har brug for et stille skrivested. Jeg glemmer hver gang at tage knipse billeder indenfor, som ellers gør oplevelsen og indlevelsen i ord-landskabet total. Næste gang skal jeg nok huske det.
Og så kan man tilmed sidde fløjlsblødt og købe grøntsagssuppe i caféen, mens man nyder udsigten til Ungdomshuset eller til et vinterramt og nøgent Nordvest. Jeg var i hvert fald mæt og glad, da jeg gik derfra i fredags, for jeg kunne både sætte hak ved alle mine deadlines og god samvittighed.
Hvor eller hvordan arbejder du bedst?




13 kommentarer:
Jeg tror virkelig, jeg skal til komme og læse dér -er det nemt at få pladser? Er så træt af alle de andre læsesale, hvor man som B-menneske er sikret en meget dårlig plads!
@ ditte; jeg var der en fredag omkring kl. 12, og der var masser af plads. børneafdelingen i stuen var måske lidt fyldt, men øverst oppe i voksenafdelingen var der masser plads - både i de bløde stole, på bænkene og på stolene i vinduet. det skal du næsten prøve.
Ja, altså nu er jeg pinligt nok sådan en magelig en. Så at det er tæt på hvor jeg bor er alfaomega. At jeg så tit ender med at læse hjemme har så noget at gøre med at jeg hader madpakker og er for nærig til kantinemad. Ergo ender jeg tit med at læse hjemme, hvilket fungerer udemærket når kæresten er ude det meste af dagen så jeg er alene hjemme. Men nogle gange er det bare bedre at være ude.
Næste semester skal jeg læse meget igen, kan være man skulle lave en arbejdsdate med en vis journalist derude i nv ;)
Kh
Hvor lyder det bare virkelig hyggeligt og lækkert med suppe.
Kender ikke selv biblioteket, men det kunne da være at man skulle tage forbi en dag, bare pga. suppen :)
Øv, hvor bliver man jaloux herovre fra det fynske opland når man læser om sådan noget :).
Fyn er fin, men for søren, hvor Fyn (og resten af landet, for den sags skyld) dog står tilbage for sådanne kulturelle perler.
- Morten
Hverdagstrivia.tumblr.com
Dejligt med en der godt kan li biblioteker. Hvilket bibliotek er det?
Tak, det vil jeg da gøre:)
Lyder så dejligt - Jeg holder også meget af biblioteksatmosfære <3
@ biblioteksarbejdsaftaler er jeg med på :) det hedder 'biblioteket' og ligger på rentemestervej i københavn nv.
Det eneste dårlige, der er at sige om biblioteket på Rentemestervej er, at det ligger så hulens langt fra Amager. I alt fald på en grå januar morgen.. Heldigvis er der jo flere biblioteker (og bogcaféer) i byen. Jeg arbejder nemlig bedst omgivet af bogreoler. Med bøger i forstås..
Virkelig orginalt navn :) Hahaha
Jeg er "igang" med at skrive speciale og går bare og venter på, at jeg bliver sindsyg af at være hjemme. Kunne da være man skulle drøne derned egentlig. Der er sgu ikke skide inspirerende på Brønshøj bibliotek. Ved du noget om strømstiksituationen dernede?
@ marie; det er korrekt. måske du kommer et smut forbi på en lun forårsdag med sol og andet rart? savner i øvrigt din blog.
@ wendy; ja, de brugte i stedet pengene på guld og havde ikke råd til at hyre en pr-fidus, der ku' finde på noget mere smart.
@ anne mette; det skal du da prøve. hvad jeg ved og har prøvet er strømstiksituationen fantastisk a la ved hver lampe. held & lykke med det hele.
Send en kommentar