mandag den 23. januar 2012

Mad med hjul under


På vej til arbejde i dag så jeg en mand, der havde hjul under sine ski (som det mest naturlige i verden.) Han rullede derud af med fuld fart. Hurtigere-hurtigere. Sådan har jeg følt det i dag. Som om nogen havde sat hjul under mine sko. Modsat manden kunne jeg ikke rigtig følge med. Derfor indhenter jeg nu det sidste i sofaen, og så er det altså noget så rart med hurtig aftensmad, der nærmest selv triller ud af køleskabet og op på panden.

Vi havde en rest brune ris, og så er det bare på med lidt sesamolie, lidt fintsnittede gulerødder og hvidkål, en håndfuld spinatblade og en sjat soya. Stege-stege, og så er der mad, der både smager & mætter så dejligt. Jeg havde egentlig også cashewnødder, men dem kom jeg til at snacke inden. Det er vist bare sådan en dag.

4 kommentarer:

Marie sagde ...

Jeps! Rulleski - det er det store i Norge. Skisportsentusiasterne skal jo også have noget at tage sig til uden for snesæsonen.. Sært, men sjovt!

Lækker mandagsmad. Det er vel en slags "rugbrødsmad", altså sådan noget med motoragtige ingredienser i..

Li sagde ...

Det er nu en flot skål, Linda!

Ida sagde ...

Det lyder skønt og lækkert. Vil jeg prøve i morgen.
God aften :)

Marian N. Larsen sagde ...

De der dage kender jeg godt. Jeg har racerhjul på tit... vi får tit fast fuel /hurtig brændstof på hverdage, men madplanlægning gør det sundt og nemt at gå til! Husk nu at bremse op indimellem...