torsdag den 30. august 2012

Dagbogsnoter

Siden sidst ... har jeg læst halvdelen af Haruki Murakamis Sønden for grænsen og vesten for solen (og er blevet grebet af den japanske forfatter for første gang!), er jeg begyndt at skrive dagbog på den gammeldags måde med pen og papir, har jeg grædt uden at vide hvorfor (kropsbehandleren kaldte det 'travlhedstårer'), savnet min familie så meget, at det niver indeni, spist gourmet-flødeboller med sødhedskollegaer og droppet at lave aftensmad.
= rutsjebanedage! I weekenden står den blandt andet på togtur til Jylland og venindebesøg i stort, rart skovhus.

PS: Jeg kan virkelig godt lide ærlige blogkvinder. Jeg kan godt lide Sneglcilles 'Når man græder på chefen.'

9 kommentarer:

fasterfis sagde ...

Murakami er min yndlings. Sammen med Foer. Så popkulturistisk er jeg.

Nedskrevne med blæk kan noget specielt.

Pas på de der travlhedstårer ikke bliver til stresstårer.
Skovhuset hjælper ganske nok.

Anna sagde ...

Jeg må begynde at skrive dagbog - sådan med blæk på papir-måden. Hvor har du købt det fine blå kladdehæfte?

Jadore blog sagde ...

Sikke en fin blog du har :)

Mette sagde ...

Håber travlhedstårerne forsvinder, når du indfinder dig i skovhuset. Selvom jeg ikke kender dig - udover at jeg dagligt læser din blog - så berøres jeg af din tristhed. Op med hovedet. Virtuelt kram og god karma herfra, Mette.

Emma sagde ...

Murakami. Åh, velkommen til et univers af finhed. Jeg kan også godt lide ærlighed, og travlhedstårerne har jeg også grædt, du!

Losarinas mor sagde ...

Jeg har aldrig fået læst ham...Føler en vis modstand, som jeg ikke forstår. Jeg synes du er god til at passe på dig selv, at omgive dig med gode mennesker og oplevelser, ting, der giver dig en følelse af glæde og forkælelse. Dét er en god evne at besidde.

linda; sagde ...

@ tak for søde tanker og virtuelle antitravlhedskram! jeg er egentlig ikke så bange for de travlhedstårer - for det lettede sådan bagefter! så jeg tænker, det måske kan være gode tårer? ps: den lille, blå bog er fra hay!

Ditte sagde ...

Åh Gud ja, så er hverdagen tilbage. Men jeg håber det hjælper med lidt Murakami, jeg synes den er helt fantastisk. Jeg er netop i gang med Trækopfuglens Krønike, og den vil jeg anbefale, at du nupper bagefter. Min uge har stået på 50 timers arbejde, og jeg har også lidt lyst til at græde. Men min søndag bliver højhellig. Håber det samme for dig i skoven.

Michelle sagde ...

Det kan være sundt at græde - man skal bare huske at finde ud af, hvor tårene kommer fra. Jeg håber, du har fået det bedre - du får også et kærligt virtuelt kram fra mig.