Engang brugte jeg meget tid på at skrive breve og kort i hånden. I folkeskolen var det de klassiske venindebreve med farverige klistermærker, tegninger og mange hjerter - og på højskolen var det breve til mine kære med en masse indbygget savn og tårer på papiret. Men så stoppede det - uden jeg helt ved hvorfor. Min mormor er stadig en flittig kortskriver. Jeg holder sådan af hendes sirlige blyantsbogstaver. Nu prøver jeg at komme i gang igen.
6 kommentarer:
Ægte breve og hilsner, de kan noget som en mail ikke kan. Personligheden i de håndskrevne bogstaver gør så glad.
...har du taget en lille bid af viskelæderet? Smager det af vaniliesoftice?
Ih, hvor er jeg enig med dig og fasterfis:-)
Personligheden skinner i den grad igennem de håndskrevne bogstaver, og man bliver så glad af, at nogen har taget sig tid til at flette ord sammen på smukt papir eller et sødt kort.
Œlsker håndskrevne brev og postkort! Viskelœdre skal vœre pillede og lidt grå, det er deres livsvilkår :)
Jeg holder meget af håndskrevne hilsener. Både dem jeg selv får, og dem jeg skriver selv. Det er skønt at give sig selv lov til at lade ordene flyde. Er det fine kladehæfte også fra Søstrene - hvor jeg også selv har hamstret i rigelige mængder.....
@ jeg har ikke spist af viskelæderet - endnu ;) det må være en lille mus. ps: det er et kort - og ikke en notesblok! den er fra minimega.
Send en kommentar