Jeg har fået lov til at prøvesmage tre forskellige olivenolier fra græske Gaea. Det kan virke en smule madnørdet, men det udløste virkelig stor jubel i køkkenet, for vi bruger urimelig meget af det gyldne guld herhjemme.
Råvarerne til de ekstra jomfru olivenolier kommer fra græske bønder, hvor frugterne bliver høstet på gammeldags maner og presses til olier, umiddelbart efter de er høstet. De tre olivenolier er alle afbalancerede, aromatiske og ikke bitre i smagen, som man ellers kan komme ud for. De er alsidige i brug til både varme og kolde retter - og de fungerer også som prikken over i'et på pizzaen og pastaen. Sitia-olien (i midten) er især ret fantastisk alene med brød og ovenpå salater, da den har en mild frugtig smag med toner hen ad grønne grøntsager, æble og artiskok.
Næste gang vi køber en olivenolie, skal det klart være fra Gaea - og vi vælger nok all around-olien Kritsa (til højre) med den peberagtige eftersmag. Hvis du er smittet af min olivenolie-glæde, finder du dem i Superbest.
søndag den 9. september 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



7 kommentarer:
jeg er også helt pjattet med den med peber-smag! Uhmn...
@ marian; den er vanedannende god! vores er faktisk allerede tom.
hvor købes de henne ? og hvad er prisen.. :)
Hilsen Simone
Er de økologiske?
@ simone; de fås fast i superbedst :) og den dyreste koster 99 kroner (kritsa) - de andre er lidt billigere.
@ emma; nej, de er ikke øko, men dyrket uden sprøjtemidler og er helt rene, altså uden tilsætningssstoffer, konserveringsmidler m.m. Og olierne er single origin.
Det ville da også være mærkeligt at komme konserveringsmiddel i en olie ;) Synes heller ikke jeg kunne finde noget økomærke, men så havde du tagget med "øko-hverdag", og så blev jeg i tvivl.
@ emma; nogle ku' sikkert godt finde på det ;) øko-hverdag som tag menes nok mere generelt end meget bogstaveligt. beklager forvirringen!
Send en kommentar