tirsdag den 11. september 2012

Hverdagens (øko) kartoffelhelt

Jeg modtog fornyelig en lidt uventet mail fra Jysk Landbrugsrådgivning med spørgsmålet ’Hvad er din favoritopskrift med økologiske kartofler?’ De har nemlig en konkurrence i gang, hvor de leder efter Danmarks bedste kartoffelopskrift. Og den heldigste kartoffel vinder en økologisk miniferie på Gram Slot.

Mit svar på spørgsmålet er været gourmet-agtigt eller nytænkende. Det er nemlig en kartoffelpizza. Til gengæld er det noget, de fleste kan lide, og som man virkelig kan perfektionere og nærmest gøre til en fuldtidshobby.

Fyldet er helt simpelt; cremet bøffelmozzarella, tyndskårne øko-kartofler og friskplukket rosmarin. Tricket er bunden, som er lavet med surdej og masser proteinrig durummel og italiensk tipo 00 mel. På den måde bliver bunden sprød, tynd, velsmagende og pizzakonge-værdig. Efter en hurtig tur i en meget-meget varm ovn kommer der en smule hjemmeblendet pesto/hvidløgsolie på toppen, der lige tilfører det sidste smagsspark. Til allersidst drysses lidt flagesalt, peber og et skvat god olivenolie. Og så er der ellers dømt mmmh og akut 'mere'-trang.
Du kan følge konkurrencen lige her på Facebook, hvor der allerede er mange inspirerende kartoffelopskrifter.

6 kommentarer:

fasterfis sagde ...

Jeg eeelsker kartoffelpizza! Må lave det igen snarest muligt! Tak for reminder!

Cecilie L. sagde ...

Min kæreste er vokset op i Gram, og det er faktisk en ret fin og yndig by med slotshave og det hele. Så ikke nogen dårlig præmie!

Og uhm, pizza :)

Birthe sagde ...

Jeg blev helt sulten af dit blogindlæg. Jeg tror det er ved at være tid til en pizza ;-)

Cecilie Jeberg Kjær sagde ...

Uh, det ser godt ud. Har tænkt på pizza hele dagen, så den skal prøves i aften!

Mega fin blog, btw. Kig gerne forbi min, kunne godt bruge noget feedback :)

Cecilie - http://copenhagenclutter.blogspot.dk/

Camilla S sagde ...

Den ser godt nok skøn ud den pizza. Fyldt med en masse kærlighed og god smag!

EBAYxGOODIES sagde ...

EJ, det vil jeg da prøve. shit det lyder lækkert!! :)

http://EBAYxGOODIES.blogspot.dk