Det føles som en ørkenvandring at finde gode hoteller i storbyer, der både er til at betale og ligger i et fint kvarter. I London ramte vi heldigvis plet, så det fortjener at blive delt. Hotellet hedder La Suite og er perfekt placeret i det hyggelige Marylebone, der er proppet med inspirerende butikker og madbutikker med lækkerhedsgaranti som La Fromagerie. Vi boede i en minilejlighed med soveværelse, tekøkken, spiseplads, badeværelse og walk-in closet (det hele i størrelse xs.) La Suite er sådan et sted, hvor alting bare fungerer - og der er bestemt dømt komfort i virkelig god hotelforstand med designet indretning, gadget-lir, magasiner og køleskabet fyldt med øko-varer.
Hver morgen fik vi serveret en kurv med morgenmad på hotelværelset med øko-yoghurt, granola, havregrød, friskpresset appelsinjuice, kaffe, te, diverse små stykker brød og pålæg. Vi sprang brødet over og supplerede i stedet med frisk frugt. Det var en dejlig start på dagen i vores eget tempo og tilsat den sædvanlige morgenlyd af P6 Beat.
Noget af det der blev brugt allermest var badetkarret, der gemmer sig i et seperat, lille rum bag en glasdør i soveværelset. Det er helt fortryllende at sænke en træthedssummende krop og ømme ben i det varme vand. Med badesalt, en kold hvidvin, musik og plads til to var det dagens ahhh-fremkaldende højdepunkt (udover kaffen!)
+ La Suite Executive hotel
37 Nottingham Place
London, W1U 5LT
fredag den 5. oktober 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)





5 kommentarer:
Det ser meget, meget dejligt ud. Sidst jeg var i London, var det med sengeplads på et hostel med fem fremmede sovekammerater. Det var skam også hyggeligt, men knapt så fredeligt.
Ej, hvor hyggeligt med sådan en morgenkurv <3
- Anne
Wow det lyder lækkert, og betydelig mere hyggeligt end der, hvor jeg var.
Den er noteret. Har på fornemmelsen der ikke går så lang tid førend jeg er tilbage i London :)
Superhelten/Milroesen
@ marie; haha, det har også sin charme;)
@ anne; ja, smadderbrugbart! sådan én ku' man godt bruge i hverdagen herhjemme:)
@ superhelten; det er i hvert fald tophyggeligt - det er ikke luksus, men det er godt! håber, du snart får london at se igen:)
Den er hermed noteret. Må man spørge hvad prisen var inkl. morgenmad?
Send en kommentar