Vi besøgte Bourogh Market, som er et kvalitetssummende madparadis. Det er råt indrettet i gamle haller og minder om alt andet end de danske Torvehallerne. Råvarerne er lokale, de mange forskellige producenter er passionerede madnørder, og udvalget er mundvandsløbende stort og lækkert. Hver bod har sin niche, og du finder alt fra grøntsager, kød, fisk, smoothies og kaffe til brød, oste, marmelader, kager osv. Vi besøgte blandt andet boden Kappacasein, der har Londons prisvindende grilled cheese sandwich. Ingredienserne er verdens bedste cheddar - den økologiske Montgommery - i hjemmelavet surdejsbrød. Vi smagte deres raclette bestående af økologiske kartofler, små pickles og så med et ordentligt lag af den smeltede, nøddeagtige engelske land-ost.
+ Bourogh Market
8 Southwark Street
Tors 11-17//Fre 12-18//Lør 8-17
M a r y l e b o n e M a r k e t
Om søndagen opdagede vi tilfældigvis, at der var et madmarked på en parkeringsplads lige rundt om hjørnet fra vores hotel. Marylebone Market er stedet, hvor de lokale shopper, og det er Farmers Market, når det er allerhyggeligst. Her er boder med honning fra glade bybier, overvældende mange krydderurter med sjove navne og historier, hjemmelavet saft i regnbuefine farver, øko-supper til at tage med, æg fra lykkelige høns, brød der er nusset om og et stort udvalg af godt kød, fisk og grøntsager. Sådan et medmekka savner jeg i København.
+ Marylebone Market
Cramer Street car park
Søndag: 10-14
mandag den 8. oktober 2012
London #4 Her var vi på madmarked
kategorier;
anbefalinger,
oplevelser,
rejserygsæk,
shops,
øko-hverdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)










8 kommentarer:
Det gibber i en for at komme afsted, når man ser dine fine anbefalinger.
Åh London madmarkeder er så skønne..... jeg får osse susen i rejseblodet når jeg læser dine fifs!
jeg vil rejse ligesom de andre damer, og det efter den der smeltede ost! Ohlallaa!
Det er altid så bittersødt at være på madmarkeder i udlandet: Masser af lækre, fristende råvarer, men intet køkken at tilberede dem i.
Mmm... Bourogh Market. Dine billeder og ord får mig til at mindes da min kæreste og jeg var i London i foråret. Regnede trommede ned på glasloftet, og vi gik rundt fra bod til bod og købte lidt af det hele, Jonas fandt en flaske mousserende vin og så fandt vi nogle stole og hyggede næsten hele eftermiddagen. Bagefter fandt vi en pub og krøb i læ for regnen. Det var én af de bedste dates, jeg har været på længe.
Sikke helt fantastiske farver
Nej hvor ser det SKØNT ud. Det bliver lige sat på listen over ting, jeg skal, når jeg forhåbentlig snart skal til London. Det er ALT for længe siden, jeg har været der. Tak for skønne fotos og en dejlig mundvandsskabende beskrivelse.
ooh love to go eco-friendly veggie markets <3
Send en kommentar